Thomas Falkenberg og M2Film fik atter noget at fejre, da de fredag aften blev belønnet med guld for ”Bussen” i filmkategorien ved Eurobest-reklamefestivalen.
Dermed følges der (næsten) op på det flotte resultat ved de nyligt afholde Epica-awards, hvor ”Bussen” løb med den allerfineste pris i filmkategorien.
Også UncleGrey og bureauets ”The Liberation”-kampagne for tøjbrandet ONLY blev hædret med guld. Dertil kan de også prale af såvel sølv som bronze i kategorien ”interactive” og sølv i ”kategorien” design.
Derudover blev Anthon Bergs The Generous Store belønnet med bronze i ”interactive”, mens McDonald’s ”Coinhunters”-kampagne, som DDB står bag, fik sølv i ”mobile”.