Selskabet vil tage kampen op mod TDC og fordoble driftsindtjeningen fra sin teleforretning i 2018 fra 450 mio. kr. til 700-800 mio. kr.

Det skriver dagbladet Børsen.

– Vi skal være nummer to på det danske telemarked. Det er ambitionen. Vi skal være alternativet til TDC på alle områder. Både for private og erhverv, udtaler Niels Duedahl, topchef i SE, til dagbladet Børsen.

For at opnå målet om at kunne tilbyde et alternativ til TDC på alle måder, bliver alle SE’s teleområder lagt sammen. Dermed kommer tv-selskabet Stofa til at ligge sammen med aktiviteterne for tele til erhvervskunder, SE’s milliardstore fiberbredbåndssatsning og det nyligt annoncerede mobiltelefoni-område.

Børsen