92 virksomheder havde tilmeldt sig konkurrencen Årets e-handelspriser, og kåringen af Engodsag.dk var lidt utraditionel, da alle de øvrige tilmeldte var normale internetbutikker, som sælger varer via nettet.
Engodsag.dk udnytter derimod den stigende danske nethandel til at samle penge ind til velgørende formål, og det syntes både publikum og juryen fortjente en udmærkelse – ikke mindst på baggrund af, at engodsag.dk allerede har fået indsamlet over 600.000 kr. til organisationerne.
Prisen Bedste e-handel til virksomheder gik til den lille Unwire, mens TDC løb med bedste e-handel til forbrugere for sin musikside. Bedste e-service gik til landmandsportalen, mens byggestart.dk fik prisen som årets bedste nystarter. Specialprisen gik til TV2’s sputnik, mens Thomas Madsen-Mygdal blev hædret som årets ”ildsjæl”.