Lanceringen af engodsag.dk på nye europæiske markeder sker under lokale navne (i England eksempelvis www.agoodcause.co.uk) samt med nære samarbejder med en række større europæiske partnere, som aktivt vil være med til at sikre en hurtig udbredelse i Europa.

– Visionen bag engodsag.dk er, at al internethandel i verden på et tidspunkt skal være velgørende. Vores indtræden på de største europæiske lande betyder, at vi tager et afgørende spring mod en bedre verden. Dermed kan vi også internationalt donere millionbeløb til velgørende organisationer som Røde Kors, Amnesty International og Red Barnet, fortæller Mads Ellegaard, medstifter af engodsag.dk

Datoen for den europæiske lancering er sat til ultimo 2007, men engodsag.dk er allerede meget langt fremme i planerne og har desuden forberedt en komplet relancering af såvel website som velgørende software i forbindelse med internationaliseringen.

På nuværende tidspunkt har engodsag.dk indgået aftale med flere end 2500 førende internetbutikker i Europa. Det er virksomheder som Dell, Skype, Amazon m.fl. Aftalerne indebærer, at virksomhederne donerer et beløb hver gang, at en engodsag.dk bruger køber ind hos dem via nettet.

pim