EU er som udgangspunkt et lavinteresseområde for de fleste danskere, og afstemningen den 3. december er ingen undtagelse.
Derfor har briefen fra Justitsministeriet og Udenrigsministeriet til We Love People været krystalklar fra begyndelsen: Det er vigtigt, at kampagnen skaber både en emotionel appel og stor opmærksom, der i sidste ende motiverer danskere til at bruge deres stemmeret.
– Motivationen for at stemme til dette valg kommer desværre ikke af sig selv. Derfor har vi valgt at udvikle en stærk emotionel platform, hvor vi har samlet nogle af landets mest kendte politikere til at mobilisere danskerne, siger Andreas Lange, direktør i We Love People.
– Vi har fået alle politikerne til at levere budskabet om, at der er mange ting, som de er uenige om, men de er enige om, at danskernes stemme er vigtig for valget.
Derfor er budskabet i kampagnen ganske enkelt: ”En ting er vi enige om – din stemme er vigtig”.
Andreas Lange forsætter:
– Toppolitikkerne er vores mest eksponerede politikere og har derfor en høj genkendelse og stor emotionel effekt uagtet politiske holdninger. Ved at sætte toppolitikere sammen, på tværs af holdninger til EU og andre emner, demonstrerer vi tydeligt vigtigheden af valget og tilsikrer stor opmærksomhed hos danskerne.
Uenighed afgøres ved stemmeurnen
Indsatsen tager udgangspunkt i det mest grundlæggende demokratiske princip: Uenighed afgøres ved demokratiske valg. Og ikke som fx de tragiske terrorhandlinger i Paris i fredags.
Kampagnen understreger derfor, at hver eneste stemme har betydning. At det er den enkelte vælger, der er med til at afgøre valget.
– Vi har oplevet stor interesse fra alle partierne ift. det kreative koncept for indsatsen, uddyber Andreas.
– Hvilket er vigtig for at denne indsats bliver en succes. Endvidere synes vi, at det er udtryk for, at vi har fat i en stærk kreativ idé. Vi håber derfor også at alle partierne vil tage indsatsen til sig, og vil være med til at formidle indsatsens budskab til deres kernevælgere.
Husk-at-stemme-kampagnen i gangsættes i dag, og kører frem til afstemningen. De primære medier vil være outdoor, print, web-tv og Facebook.
Du kan se alle kampagneplakaterne i pdf-filen under artiklen – og kampagnefilmen kan du se her.
For de meget interesserede har We Love People skabt en lille ”tilblivelses-bonus” til selve kampagne-filmen. Som kan ses her.