En ny kæde af feriecentre beliggende på Marina Fiskenæs og Rømø sprang en bureaukonkurrence over og gik direkte til reklamebureauet envision, der for nylig halede Bilka i land som ny kunde.

– Vi valgte at henvende os direkte til envision, da vi kender dem fra tidligere og derfor kender til deres kompetence indenfor oplevelsesøkonomien, siger centerdirektør Jesper Aalund Olsen.

Opgaven var at udvikle et internationalt navn, logo og en markedsføringsplatform, der fokuserer på den glæde og fornøjelse, der ligger i at komme væk fra hverdagen og være sammen med familie og venner.

Navnet for den nye kæde af feriecentre blev enjoy resorts.

– Vores feriecentre er til dem, som trænger til et pusterum og har lyst til at gribe nu’et. For hvorfor egentligt vente til ferien og højtiderne? Der er altid en anledning til at tage af sted. At tjekke ud af hverdagen og tjekke ind på et af vores resorts med god tid til nærvær med familie og venner er det, vi gerne vil give vores gæster. Og det er lige præcis det vores navn og kommunikation også afspejler. ”enjoy your stay”, som vi siger, siger Jesper Aalund Olsen.

Ud over udvikling af navn og identitet har konceptet også fået luft under vingerne med annoncer, hjemmeside og sponsorspot. Og på de to resorts skal konceptet få liv gennem forskellige kontaktpunkter med gæsterne.