Sidste år løb Hjaltelin & Stahl med guld for Sunny Beach-filmen for Ikea, ligesom også Bates kunne glæde sig over bronze for sin Slangebus.
Og om der igen i år kan løftes Epica-arme på de danske bureauer, afgøres på fredag, hvor vinderne af de eftertragtede Epica d’Or offentliggøres i Paris.
Der er i år indsendt i alt 3.154 arbejder til konkurrencen fra 48 lande.
På nordisk plan er Sverige med 390 arbejder den helt store bidragyder, lidt flere end sidste år.
Finland sætter sig med 64 arbejder, også lidt flere end sidste år, på andenpladsen, Danmark med 44 – mod blot 28 sidste år – på tredjepladsen, mens Norge med 27 bidrag danner nordisk bagtrop. Noget overraskende, da Norge sidste år bidrog med hele 83 arbejder.
10 danske bureauer har indsendt bidrag:
– & Co
– Advance
– DDB Danmark
– Envision
– Hjaltelin, Stahl & Co
– Kirk & Holm
– Openminded
– Robert/Boisen & Like-minded
– Suzumuchi
– VerticPortals
De fem største bidragydere målt på indsendte arbejder i år er:
– Frankrig (488)
– Tyskland (441)
– Sverige (390)
– USA (256)
– Schweiz (171).
Epica-priserne adskiller sig fra de fleste andre reklamepriser derved, at
juryen ikke består af repræsentanter for reklamebranchen selv, men af repræsentanter for 34 medie- og marketingmagasiner fra 27 lande. Herunder i øvrigt også Markedsføring.
Tidligere vindere kan ses
her.