”Bare jeg havde lidt mere tid”.
”Det har jeg ikke tid til”
Dette er vendinger vi hører stadigt oftere. For de fleste er det også følelser, som kommer stadigt hyppigere. Vi mangler tid. Og alt imens vi går rundt og bruger den tid, vi mangler, så forbruger vi også produkter, serviceydelser og media, som igen lægger beslag på en hel del af vores tid. Vi får stadig flere og flere tilbud om at bruge vores tid på en eller anden måde, og vi ønsker at nå mere og mere.
For producenten, udbyderen af serviceydelser og for markedsføreren er denne ”folks mangel på tid” i mange tilfælde blevet en lige så stor konkurrent, som konkurrenterne i egentlig forstand er det. Det tager tid at forbruge, og det fysiske – og måske især mentale tidspres, vi føler, stiller større og større krav til markedsføringen af de tilbud, der kæmper om vores tid. Men en fornuftig markedsføring kræver samtidig indsigt i udviklingen af, hvordan folk bru ger deres tid.
For at få indblik i dette har Bates/Red Cell placeret observatører i 25 storbyer verden over, som løbende indberetter hvad de ser af nye tendenser og tiltag på forskellige områder. Vi kalder dem vores Streetscapers. Ved at sammenholde og fortolke disse informationer, kan vi følge med folks stigende mangel på tid og den adfærd, de udviser i deres stræben efter at maksimere værdien af den tid, de har til rådighed. Lad os kigge lidt på, baggrunden for og nogle af konsekvenserne af denne globale makro-trend.

Ny teknologi, flere muligheder, mindre tid

For blot 15-20 år siden gjorde, det vi i dag kalder ”den nye teknologi”, sit indtog på arbejdsmarkedet. Dette skete næsten samtidig i hele den civiliserede verden. Computere, computerstyrede arbejdsprocesser og robotteknologi fik eksperter til at spå om betydelig reduktion af den gennemsnitlige arbejdsuge og mere fritid til folket.
Vi er nu blevet klogere. Vi ved godt, at ny teknologi ikke har aflastet os arbejdstidsmæssigt – tværtimod. For blo t 8 år siden mente 38% af de erhvervsaktive danskere, at de arbejdede over 40 timer om ugen. I dag er tallet 47%, på trods af, at vi jo har en officiel arbejdsuge på 37½ time – vedtaget ved lov.
Vi ved også godt, at computere, microprocessorer og Internettet i højere og højere grad stiller krav til vores kunnen og evne til at sortere og lagre informationer i vores hoveder.
Og vi ved alle – og mærker det næsten dagligt – at netop tiden er en ressource, vi i stigende grad godt kunne bruge noget mere af til at imødekomme disse krav. Mærkelig nok stik imod de profetier, som var fremherskende for 20 år siden. Tiden er blevet en konstant, som vi konstant mangler.
Teknologien har fået vores samfund til at accelerere og skruer hele tiden op for dagligdagens puls, hvor vi får mindre og mindre tid til at udnytte de stadig flere og flere muligheder, som netop teknologien giver os.
Men vi indretter os. Både med positive og negative konsekvenser til følge. Den drift vi har til at udnytte nye muligheder og dermed til at e ffektivisere vores tid, er i sig selv en energi i samfundsudviklingen, som danner platforme for nye produkter og serviceydelser, til gavn for os alle.

Tidseffektivisering – en platform

Vi kan konstatere, at folk søger måder, hvorpå de kan bruge deres tid mere effektivt, nå mere i løbet af dagen og undgå tidsspild. De bruger produkter og serviceydelser, som kan få tingene til at gå hurtigere, eller de bruger tiden mere effektivt ved at lave flere ting på én gang.
Sådanne tiltag kan dulme bekymringen for at spilde tiden og dæmpe trangen til, at alting skal gå hurtigere. Men er vi her inde i en ond cirkel? De fleste tiltag gøres i forventningen om kortere og kortere responstider, og dette kan i sig selv give næring til forbrugerens stigende utålmodighed.
Fastfood-kulturen har gode vilkår. Vi ser til stadighed lanceringer af færdigretter og forkogte eller forbagte produkter. Flere måltider bliver indtaget ude eller på arbejde, og vi ser et hav af kogebøger med ”mad på få minutter” . Nescafé har lanceret d en selvopvarmende dåse, mens Bodum har fremstillet en tepresser, hvor teen ikke behøver at trække. I England er udgivet en bog om, hvordan man kan blive klar i hjernen ved at meditere bare 1 minut, og vi har selv fået begrebet power-napping i ordbogen. Aviser, tilgængelige for pendlere, med ultra korte nyheder, bliver mere og mere populære verden over, og i Finland tilbyder en sprogskole endog kurser under pendling. Listen er længere, og vi ser det overalt.
Også i annoncesproget ser vi en tendens til at trække det tidsbesparende aspekt frem – selv for produkter, hvis grundlæggende funktionalitet er noget helt andet:
”Fra 0 til 150 grader på 5 minutter rent”. Ariston ovn, England.
“Spar tid igen og igen” Whirlpool vaskemaskine, England.
Argentinske Metrovias beskriver de dejlige dagligdags situationer, lige fra at sove til at kæle med kæresten, som man kan få tid til, hvis man tager Metroen.
”Kræv din weekend tilbage” er overskriften i en annonce, der viser en kvinde, som maler tånegle. Annoncen er for en lugt fri vægmaling, Crown Solo, der efter sigende skulle dække første gang.
Dette er blot nogle få eksempler på en uendelig række, man heller ikke i Danmark behøver at lede længe efter, hvor det tidsbesparende aspekt er trukket frem som den største fordel for forbrugeren.

24/7 livsstil – en anden platform

Efterhånden som folks arbejdstid bliver længere, og sideløbende med at følelsen af ”at skulle nå mere” bliver mere og mere fremtrædende, accepterer folk i stadig mindre grad, at noget ikke er tilgængeligt 24 timer i døgnet i alle ugens 7 dage. Denne tendens har skabt endnu en platform for produkter og serviceydelser. Folk søger i høj grad produkter, som kan hjælpe dem med deres 24/7-liv. Produkter og mærker, som tilbyder 24/7 fordele, eller som direkte kan associeres til forbrugerens hektiske livsstil, bliver umiddelbare at identificere sig med. Og grundlaget for at vinde forbrugerens loyalitet er lagt.
I Danmark har vi set symptomer på denne livsstil snige sig langsomt ind i dagligdøgnet. Løbende justeri nger af lukkeloven, først med fleksible åbningstider i sommerlandet, så med omsætningsbestemte åbningstider. Og i dag ser vi alle større forretninger og butikscentre have ekstraordinært åbent flere perioder om året i forbindelse med udsalg eller andre salgsfremstød. Døgnkiosker og benzinstationer holder længere og længere åbent, samtidig med at de forvandler sig til små supermarkeder og fastfoodkæder.
Danske TV-stationer er begyndt at sende døgnet rundt, morgen-TV er kommet for at blive, og vi har nu også fået en 24/7 nyhedsradio.
Det er klart, at en sådan 24/7 livsstil også gør op med de traditionelle 3 daglige måltider. Vi ser fastfoodkæder blomstre op, og vi ser et stadig større udvalg af hurtige ”bland-selv mellemmåltider” med topske i kølediskene.
I Japan har vi set daginstitutioner blive til døgninstitutioner, bl.a. børnehaver og vuggestuer. Det er også i Japan, at vi ser en tendens til, at butikker af alle slags har opstillet automater, hvor man kan købe deres varer, de få timer butikkerne ikke er åbne .
I Spanien er firmaer, der udlejer kontorudstyr, begyndt at markedsføre sig på deres 24/7-serviceteknikere. Måske ikke så mærkeligt i et land, hvor man ofte bliver overrasket over at finde restauranter fuldt optaget ved 1-tiden om natten.
Men vi ser det komme snigende i Danmark, hvor vi, snart i samme udstrækning som i udlandet, bliver tilbudt ekstra energi i form af diverse energidrikke og chokoladebarer tilsat stimulanser, der efter sigende skulle forbedre mulighederne for, at vi kan gebærde os i en 24/7-livsstil.
Internettet er selvfølgelig en af ”driverne” til, at vi er blevet forvendte med 24/7 tilgængelighed. Dette understreges yderligere af, at stort set alle større firmaer idag har indset vigtigheden af, at have hjemmesider, hvor man kan indhente informationer, og endda ofte handle, døgnet rundt.

Andre platforme

Der kunne nævnes mange andre platforme, som er udsprunget af, at vi har fået et andet forhold til tiden. Selv det faktum, at vi bruger mere tid end før på at sortere de informationer, vi overdænges med, eller at vi bliver oftere stressede end før, kan betragtes som platforme, hvorfra der allerede er udsprunget mange produkter og serviceydelser.
Alt dette kan lyde koldt og kynisk og måske lidt sortseeragtigt. Men tager vi de humoristiske briller på, er det faktisk muligt at smile lidt oftere, ved bare at betragte noget af det, som er kommet i kølvandet på, at vi til stadighed forsøger at give tiden mere værdi.

Opfindsomhed uden grænser

Det Japanske Soveakademi har fundet ud af, at folk i gennemsnit sov 7,2 timer i år 2000 mod 8,13 timer i 1960. Men kun 43,4% er tilfredse med deres søvn.
NZ Herald bragte en artikel, som handlede om at vi idag i gennemsnit er vågne 500 timer mere om året, end man var i 1910.
De folk, der finder ud af sådan noget, spilder ikke tiden.
I Afrika er udviklet et nyt kondom for at begrænse HIV-smitte. Det er udstyret med en lille dims, som skulle nedsætte påføringstiden fra 20-30 sek. til 2-3 sek.
Speed-dating har voksende popularitet. Det går ud på, at man får 3-5 minutter med en række potentielle partnere, inden man for alvor går i dybden med en enkelt.
Vodafone markedsfører deres SMS-tjenester med overskriften ”Get flirting over with before you get home”. Man kan nå meget via SMS.
I USA markedsføres et dampklædeskab til tøj, som skulle reducere antallet af ture ned til renseriet.
På www.pray24-7.com kan du holde bønnemøder med trosfælder i hele verden døgnet rundt.
Eller, hvis du mere er til at shoppe, kan du på www.laredoute.fr skabe en mannequin i dit eget billede, og derefter gå direkte i prøverummet.
Eller du kan jo bare snakke med din familie, mens i laver mad i aften, og tænke på, at du i dag måske har kvalitetstid i et samtalekøkken.
Og pas så i øvrigt på, at du ikke kommer til at lide af den udbredte og videnskabeligt definerede sygdom ”Hurry-sickness”. Symptomerne kan være irritation over en lidt langsom elevator, eller højlydt sukken over kassedamens tempo, som måske skyldes den stakkels gamle dame med småpengene forrest i køen. Velkommen i klubben!