Det hele startede med, at DSB betalte et PR-bureau for at undgå negativ medieomtale, og DSB skulle ifølge flere medier have betalt det udskældte kommunikationsbureaue Waterfront Communications cirka fem millioner kroner.
DSB ønsker ikke at kommentere omstændighederne omkring kontrakten med det kontroversielle PR-bureau. De kan dog oplyse, at kontrakten ikke har været i udbud.
– Ifølge Forsyningsvirksomhedsdirektivet, så skal en tjenesteydelseskontrakt på 2,979,640 millioner kroner ekskl. moms som udgangspunkt sendes i udbud. Hvis kontrakten er under det beløb, er den ikke udbudspligtig efter forsyningsvirksomhedsdirektivet, forklarer udbudsspecialist og advokat hos Publicure Advokatfirma, Povl Bronstein til Politiken.
Hvorvidt en opgave skal sendes i udbud, kommer også an på, hvilken type ydelse, der er tale om. Eller hvor lang en periode, den strækker sig over.
Politiken.dk har i den sammenhæng heller ikke kunnet få en be- eller afkræftelse fra DSB på, hvorvidt de udelukkende har indgået et-årige kontrakter med Waterfront.
Selv hvis det viser sig, at DSB har overtrådt reglerne for udbud, kommer det ifølge Povl Bronstein formentlig ikke til at få nogen konsekvenser for DSB.
– Jeg vil ikke mene, at DSB har noget at frygte set fra et udbudsretligt perspektiv, men det er selvfølgelig ikke mere godt nyt til den sag, der allerede er i gang, siger han til Politiken.
politiken.dk