Som de fleste ved – og mange gruer for – så vil Google fra den 21.april i år rate virksomheders hjemmeside set gennem forbrugernes smartphones, og hvis ikke sitet performer, som det skal, straffes virksomheden.

Og det betyder?

– Det er i min optik en fantastisk mulighed for at åbne marketingfolkets øjne for den vigtige faktor, som mobilen er. At det er Google, som driver ”mobiliseringen”, og de nu straffer dem, som ikke har styr på deres mobile tilstedeværelse er helt perfekt, for så bliver det drevet af konsekvens og kan ramme business, siger Ole Nørgaard, digital direktør hos Klausen + Partners.

– Sådan var det egentlig også før, da de mange daglige mobile brugere* har måtte nøjes med at virksomheder, som ikke har prioriteret mobilen og bare sendt dem ind på deres normale website.

– Det virksomheden ikke vidste var, at for hver gang, der kom 10 mennesker ind i deres “butik”, så gik de otte af dem med det samme, og de sidste to kæmpede sig hele vejen frem til “kontakt os” eller en anden relevant ”knap”.

Mobilen vokser jo…

Mobilen vokser lige nu otte gange hurtigere, end web gjorde i 90’erne og begyndelsen af 00’erne, så derfor skal man reagere nu og gøre sig fortjent til at blive fundet på mobilen.

Hele 20 pct. af al global net-trafik sker i dag via mobilen. Faktisk er mobilen den største enkelt-platform af alle devices med over 23 pct. andel af al ”sening-læsning.”

– Der er bestemt ingen grund til at vente med mobil-optimeringen, fortsætter Ole Nørgaard.

Prøv at uddybe ændringernes betydning?

– Ændringerne i rankingen vil ske i ét hug, så hvis du ikke er mobil-venlig, så vil jeg anbefale dig at udskyde påske-frokosten og få en “light version” klar. Lige så snart du går online og hjemmesiden er gennemgået og opdaget som mobil venlig, på en URL-til-URL basis, vil det blive opdaget af Google, og du får point med det samme. 

Så light versionen er godt nok?

– Nej, du skal stadig forholde dig til en eventuel ”light model”, det er nemlig ikke, som mange  tror, sådan at et responsivt site klarer alle problemer, bare fordi sitet ser fornuftigt ud på alle de forskellige skærme.

– Nogle af de mest bemærkelsesværdige observeringer i forhold til udmeldingen fra Google er følgende:

• Responsive design er ikke i sig selv den direkte vej til at blive rangeret højt.

• Mobile venligheden fastsættes på page level – ikke sitewide.

• Tabletter vil ikke blive berørt af denne opdatering

• Din mobilside forventes bliver stemplet ud fra, hvor godt den performer.

• Google arbejder i øjeblikket på en dedikeret mobil indeksering.

Synkronisering af dine digitale kanaler

Et godt råd er derfor ikke at vente indtil den 21. april for at se, om dit websted bliver påvirket, tilføjer Ole Nørgaard. 

– I takt med at Google nu vil straffe dem, som ikke performer på mobilen, er det nu blevet endnu mere vigtigt at sikre sig, at du performer ens på alle de digitale kanaler, du tilbyder dine kunder.

– Det har i lang tid været kendt, at hvis du performer dårligt på fx social media, så vil det overordnet gå ud over den gode performens du eksempelvis har på dit website. Derfor er det oplagte råd at samle alle virksomhedens digitale data, tags, links og content og skabe en samlet positiv synkroniserings effekt.

Men Smartphones is still King?

– Yes, smartphones er rygraden i forbrugernes daglige medie-interaktioner, siger Ole Nørgaard. ”Smartphones har det største antal brugerinteraktioner per dag. Den er udgangspunktet for alle aktiviteter på tværs af platforme. Kom nu i gang, inden konkurrenterne overhaler dig inden og uden om.”

*Google’s tal viser, at 92 procent af de danske smartphone-ejere er på nettet dagligt.