”I hele verden hænger folk med hovedet. Både på studier og på jobbet. Det er et stigende problem, der koster virksomheder og samfund milliarder i tabt viden og ineffektivitet…. “
Sådan starter en ny mockumentary, som landets ni erhvervsakademier er gået sammen om at producere.
Kampagnesamarbejdet er det største i erhvervsakademisektoren nogensinde, og det skal skabe et større kendskab til erhvervsakademierne både over for unge studerende, erhvervsaktive voksne og virksomheder.
Rygraden i kampagnen er den nye film, som alle erhvervsakademier lancerer i dag.
Budskabet heri er, at man på erhvervsakademierne kan få en videregående uddannelse med den rette balance mellem teori og praksis, der både efterspørges i erhvervslivet og af mange unge, når de søger uddannelse.
Advice og The Woerks står bag
Filmen varer 1:44 minutter og eksponeres på sociale medier over hele landet i oktober og november. Målet er, at filmen skal ses af mindst 100.000.
Filmen er lavet af bureauet Advice i samarbejde med produktionsselskabet The Woerks med instruktøren Niels Nørløv Hansen, der bl.a. er kendt fra filmen Klassefesten (2011) og en række større danske tv-serier.
Filmen er bl.a. optaget i uddannelsesmiljøerne på CphBusiness i København og Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense.
Se filmen her