Efter at den amerikanske sports-gigant Nike gennem ni år har fremstillet sko, t-shirts, jakker og alskens andet sportsudstyr til fordel for Livestrong Foundation – velgørenhedsfonden, som den detroniserede Tour de France-stjerne Lance Armstrong grundlagde i 1997 – har Nike nu besluttet at indstille partnerskabet.
Og selv om Nike angiveligt fortsat vil bidrage til fondens arbejde på anden vis, uden at det dog fremgår klart hvordan og hvor meget, så har beslutningen nærmest fået en hel verden til at fare i blækhuset.
”En rigtig beslutning”, mener nogle, mens andre skælder ud på Nike for at stække, måske endda knuse, fondens vigtige og socialt ansvarlige arbejde for kræftramte.
Formelt set har Livestrong Foundation ikke længere noget med personen Lance Armstrong at gøre. Umiddelbart efter doping-indrømmelserne sidste efterår røg han ud af fondens organisation og arbejde. Desuden skiftede fonden tidligere på året navn fra Livestrong til Livestrong Foundation og introducerede et nyt logo.
Alligevel er associationerne til cykelrytteren tilsyneladende svære at viske ud – så har man tænkt rigtigt hos Nike ved at droppe ”Swoosh”-mærkets relationer til Livestrong? Eller står Nike med en dårlig sag?
Hos reklame og PR-bureauet Dreyer + Kvetny er adm. direktør Jakob Dreyer ikke i tvivl om, at den modige løsning for Nike havde været at blive stående. Med rank ryg.
Reaktionær automat-reaktion
– Den letteste løsning for alle associeret med Lance Armstrong er naturligvis at lade sig gribe af panik og skære alle bånd. Læne sig forarget tilbage i helligrøvenes tronstol og offentligt revse Armstrong for skødesløs omgang med ”Den Lille Kemiker”-sættet. Nike vælger nu rollen som den samvittighedsrene og forfulgte uskyldighed, som ikke vil være en del af den skidengule aura rundt om en ”utålelig og utroværdig” amerikansk snydepels. Det er den forventelige automat-reaktion, det er forudsigeligt, det er safe-play – og dermed reaktionært og farveløst, mener han.
Mange kommentarer på nettet er da også stærkt kritiske over for Nikes beslutning. I New York Times skriver en læser:
– Nike can go to Hades. I will never, EVER spend another dollar on a swoosh.
Og en anden:
– This is easy. Livestrong is a terrific organization. Nike is not. Livestrong helps people with cancer find resources to deal with it. Nike helps people with too much money to spend on shoes and clothes exploit child labor…. I am sending Livestrong another hundred bucks tonight and turning my aversion to Nike’s products into total avoidance while I urge my friends to do likewise. Up until today, Nike had one good thing it was doing: Livestrong. Now it has none.
Men, Jakob Dreyer, selv om Lance Armstrong jo ikke formelt har forbindelse til Livestrong Foundation længere, så ser offentligheden tilsyneladende stadig forbindelsen. Og så er det vel fair, at de beskytter deres brand?
– Jo, men hysteriet kammer altså over, når en enkeltpersons moralske deroute ender med at få konsekvenser for uskyldige cancerpatienter og deres pårørende. Hvis en dansk generaldirektør i en dyreværnsorganisation blev taget i spirituskørsel, skulle det jo ikke gå ud over landets pindsvin, kattekillinger eller rådyr ved at sponsorer smækkede kassen i til dyrevelfærden, vel?
Den modige – og efter Jakob Dreyers mening rigtige – løsning havde for Nike været at fortsætte arbejdet med at støtte Livestrong-sagen aktivt og med ret ryg som hidtil. På længere sigt havde Nike vundet såvel anseelse som bundlinje ved at have truffet dette valg i stedet, vurderer han.
Så hvad ville du have meldt ud, hvis du havde været Nikes CEO?
– Det havde klædt Nike, om deres CEO havde udmeldt følgende: ”Hvad Armstrong har gjort mod den professionelle cykelsport er umoralsk, forkert og løgnagtigt. Men det har intet med kampen mod cancer at gøre. Livestrong kæmper en ærefuld og effektiv kamp mod menneskeledens største dræber. Vi vil fortsat støtte sagen, så den ikke bliver overskygget af stifterens troværdighedstab. Nikes støtte til kampen mod kræft er urokkelig, og vi vil bede alle kolleger og andre gode kræfter bidrage til en endnu større indsats”.
Hva’ så nu, Nike?
Hos SponsorPeople, er adm. direktør Carsten Buhl imidlertid ikke enig med Jakob Dreyer.
– Nike har et langvarigt ansvar over for sig selv og sine ejere, og det er at udvikle og også beskytte brandet. De vælger at tage et modigt skridt og trække sig fra et samarbejde, der på godt og ondt er indhyllet i Lance Armstrong. Og han står i dag for noget som Nike ikke vil associeres med. De træffer derfor et modigt og rigtigt valg, siger han.
Men det myldrer jo med negative kommentarer mod Nike lige nu. Det er da dårlig PR?
– Ja, Nikes valg giver måske nok lidt bulder i PR-billedet, men de bør naturligvis have en exit og replacement strategi.
Hvad mener du med det?
– Jo, men fordi de holder op med at støtte Livestrong, fjerner det jo ikke presset på dem til at være en god og moden virksomhed, der tager socialt ansvar alvorligt. Det vil derfor undre os meget, hvis Nike ikke har tænkt det ind i planerne – og det vil undre os endnu mere, hvis Nike ikke snart annoncerer nye gode initiativer. Der er masser af gode NGO’er som kan bruge 100 millioner dollars over en tiårig-periode, lyder det fra Carsten Buhl.