KLUMME: Vi er en uge inde i valgkampen, og den politiske debat kører på den store klinge.
Det samme gør metadebatten, hvor det største kommentatorkorps i danmarkshistorien i alle døgnets vågne timer (over)analyserer bare den mindste bevægelse fra valgets hovedpersoner og dermed er med til at bidrage til en diskurs, hvor det handler mere om form end indhold.
Lige pludselig bliver det spændende, at Uffe Elbæk kører for stærkt på landevejen, og partilederdebatterne omtales som en boksekamp, hvor man efterfølgende diskuterer, ”hvem der vandt” i stedet for reflektere over de politiske budskaber.
Overfladiskhed gør det svært
Mediernes håndtering og prioritering af valgdækningen leder mig frem til det spørgsmål, som jeg gerne vil debattere her: Er folketingskandidaterne gode nok til at markedsføre sig, når valgkampen i mange tilfælde er reduceret til en overfladisk omgang sniksnak, hvor den reelle politik efterlades i baggrunden til fordel for motionsløb med partiledere, analyser af afslappet påklædning og andre ligegyldigheder, der ikke har noget med politik at gøre?
Jeg kan ikke svare entydigt på dette, men jeg synes, at det er en relevant diskussion.
Så sent som i sidste uge var Jackie Frandsen fra iProspect ude og sætte spørgsmålstegn ved, om valgplakaterne bliver prioriteret for højt af partier i forhold til søgbarhed på Google, fordi valgplakaterne ikke er i stand til at formidle konkrete politiske budskaber, som blogs, sociale medier, videomateriale – og SEO kan netop hjælpe vælgerne med at finde politikerne med disse oplysninger.
Virker valgplakaterne overhovedet?
Dernæst er spørgsmålet om de mange trykte flyers, valgplakater og poser med tørt morgenbrød, der uddeles ved trafikknudepunkter, skulle afløses af andre marketing-værktøjer?
I Danmark er det modsat USA ikke lovligt med politiske reklamer på tv, men videomateriale på øvrige medieplatforme er en af politikernes helt store markedsføringstiltag i denne valgkamp.
Online video er i min optik en mediekanal med et stort potentiale i forhold til at kommunikere politiske budskaber på en effektfuld måde. Ikke mindst til de vælgergrupper, der måske ikke har den store interesse for valgkampen.
Vores egen platform – MTG web-tv – er et eksempel på et medie, som favner hele befolkningen, men samtidig giver mulighed for en målrettet kommunikation overfor de unge førstegangsvælgere, som måske ikke har valget øverst på dagsordenen.
Rigtig prioritering?
Jeg synes, at det er oplagt at tage en faglig diskussion om medieprioriteringen og -taktikken i årets valgkamp.
I partiernes selvransagelse efter valget vil der sikkert være fokus på performance ved politikernes møde med pressen og i debat med politiske modstandere, men jeg håber, at marketingstrategien ligeledes vil være højt på dagsordenen.
Medieverdenen udvikler sig ekstremt hurtigt og vanetænkning er derfor gift, hvis man ønsker en effektfuld kommunikation med vælgerne.
Et andet spørgsmål, der til slut rejser sig i forhold til den igangværende valgkamp er lovgivningen, der forbyder politiske partier at annoncere på tv.
Det skyldes helt enkelt, at tv er så stærkt et medie, at man frygter en skævridning af valgkampen, hvor de pengestærke partier kan tromle over de mindre.
Spørgsmålet er, om marketingcheferne derude er klar over, hvilken frihed de er begunstiget med rent marketingmæssigt i forhold til Løkke, Thorning, Pape og Olsen Dyhr – og om de udnytter den fuldt ud?