Topchefen for Danmarks største teleselskab Carsten Dilling taler om “tættere partnerskaber” med internationale telegiganter. Analytikere vurderer over for Børsen, at TDC reelt er i spil.

I et interview med avisen siger Carsten Dilling, at der efter hans opfattelse bør ske en konsolidering i Norden, forstået på den måde, at der bliver færre og større teleselskaber.

Carsten Dilling afviser dog, at der skulle være konkrete ting i gang, men hos Sydbank tolker TDC-analytiker Morten Imsgard over for Børsen TDC-topchefens udtalelser således:

– Det er et meget spændende synspunkt, Carsten Dilling kommer med. Han siger jo reelt, at TDC er parat til at indgå i en konsolidering, men at de selv har svært ved at tage initiativet.

Teleanalytiker John Strand siger til avisen, at der er grøde i den internationale telesektor, og at Carsten Dillings med sine udtalelser forsøger at ”gøre TDC lækker”.

Børsen