Det er blevet en udbredt ”sandhed”, at mobile enheder som smartphones og tablets æder sig ind på alle andre stationære kanaler. Heraf følger, at marketing skal flyttes over på de samme mobile enheder. Men ”sandheden” er endnu ikke målbar.
Faktisk lever de ”gamle” kanaler fint, herunder tv-skærmene, der om ikke har monopol på tv-seerne, så næsten. Kun 1,5% af den britiske tv-sening sker på smartphones, tablets og laptops. Og den totale tv-sening på alle platforme er på godt fire timer på tværs af UK.
De kommercielle tv-kanaler i Storbritannien sidder på godt to en halv time dagligt sening, hvilket summer op til, at briterne så 2,8 milliarder tv-annoncer dagligt – dagligt! – fra januar til juni, viser Thinkbox’ nyeste analyse. Nu er Thinbox også de kommercielle tv-stationers marketing-bureau, men alligevel er det overraskende, at hver brite i gennemsnit ser på 48 kommercielle tv-budskaber dagligt.
Unge elsker flow-tv
Måske endnu mere overraskende er det, at 73% af de 16-34 årige ser flow-tv (herunder kommercielt tv) på de ”gamle” platforme. Denne gruppe er med andre på vej til de mobile enheder, men der er lang vej endnu, før smatphones, tablets og laptops er hovedkanalerne.
En anden tankevækkende konklusion af Thinkbox-undersøgelsen er, at 84% af tv-seerne stadig ser deres tv ”live.” Det fortæller os, at det er for tidligt at spekulere i, at seerne er på vej til at forskyde deres tv-sening via diverse tv-optagere og playback muligheder – i fagsproget døbt ”On Demand Tv”.
For virksomhedernes marketing afdelinger er der altså stadig betydelig rækkevide i at bruge kronerne på tv-annoncering. De nye kanaler og platforme er på vej, ingen tvivl om det, men den gode, gamle tv-skærm er stadig det medie, der foretrækkes af langt de fleste.