Allerede i fjor stod det klart, at nye regler om små, digitale sladrehanke, eller cookies, ville blive en svær størrelse at håndtere for alle, der har en hjemmeside.
Det vil jo reelt sige alle virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder af betydning, da de er til stede på nettet.
Den store udfordring var sikkert ikke hensigten bag den EU-beslutning, der ligger til grund for hele virakken, men det er den praktiske udførelse af den i allerhøjeste grad blevet. Grundtanken var at slå et slag for privatlivets fred på nettet, og hvem kan egentligt være uenig i den målsætning?
Hovedproblemet er at balancere hensynet til privatlivets fred med de fordele, som cookies også giver. Det ville eksempelvis blive ret besværligt at gennemføre planen om øget digitalisering af den offentlige sektor herhjemme, hvis borgerne skal identificere sig hver gang, de går på offentlige hjemmesider for at betjene sig selv.
Cookies – kun en trussel?
Her bruges nemlig også cookies, så det er ikke kun kommercielle kræfter, der i grådighedens navn forsøger at tilrane sig så mange data om forbrugerne som overhovedet muligt.
For med til historien hører naturligvis også, at cookies bruges flittigt i markedsføringsøjemed til at måle antal eksponeringer, unikke eksponeringer, tracking på kampagnesites og så videre. Det er det, der gør internettet til det mest målbare annonceringsmedie af alle.
Samtidig bruges cookies til at målrette budskaber, så brugerne får relevante budskaber i stedet for ”mudder”. Men hvor er det lige, at fordelen – for såvel annoncør som modtager – overhaler ulempen ved cookies?
I dagens udgave af Politiken sættes problematikken på spidsen: Det slås fast, at hjemmesider skal informere dig og have din accept, før der bliver lagt en cookie på din private computer, men stort ingen danske virksomheder, tjenester eller offentlige myndigheder overholder loven.
– Bestemmelserne er klare nok: Man må gerne lægge cookies, men gør man det, skal man have et samtykke og give folk fyldestgørende information om, hvad formålet er med lagringen, og hvem der gør det. Og så skal brugerne have mulighed for at afslå samtykke eller tilbagekalde samtykke, siger forsker i persondataret ved Aalborg Universitet Charlotte Bagger Tranberg til avisen.
Erhvervsstyrelsen klar med bødeblokken
Herefter slås det fast, at Erhvervsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed på området, kunne sprøjte bøder ud til højre og venstre, fordi stort set ingen hjemmesider overholder loven. Hvis det var det, myndigheden ville.
Men dels har styrelsen ikke mandskab til at tjekke samtlige hjemmesider, dels er lovgivningen så ny, at styrelsen har valgt at give hjemmesiderne tid til at omstille sig, før den skruer bissen på, siger kontorchef Brian Wessel til avisen.
– Men vi er langt fra mål. Og vi kan ikke acceptere, at denne her tilstand fortsætter. Inden for et år skal det se anderledes ud, siger han.
Det er således ikke nok, at hjemmesider fra bl.a. Politiken, TV 2, DSB eller Kulturministeriet blot har en henvisning på siden, hvor man kan klikke sig ind for at læse om cookies.
– Der skal enten poppe et vindue op, som informerer om cookies og giver dig mulighed for at acceptere eller afslå. Eller være en meget synlig bjælke på siden med information om, at du accepterer cookies, hvis du klikker videre. Men man kan også forestille sig andre løsninger, siger Brian Wessel til Politiken.
Danske Medier: Tag det nu roligt
Hos Danske Medier maner viceadministrerende direktør Morten Helveg Petersen til besindighed.
– Arbejdet med cookie-lovgivningen er en løbende proces, og der er ingen grund til at true med bål og brand, siger han.
Så vi skal ikke alle føle os som kriminelle, selvom vi ikke overholder cookie-reglerne?
– Nu er det kun i den meget skrappe fortolkning af reglerne, at man kan beskyldes for ikke at gøre dette, siger han og gør opmærksom på, at Danske Medier har udviklet en mærkningsordning, hvor brugerne kan få viden om, hvad cookies er, og hvordan de fungerer.
Han oplyser, at Danske Medier er i dialog med Erhvervsstyrelsen og i fuld gang med at undersøge tekniske muligheder for at leve op til reglerne på området. Samtidig er det vigtigt at danske medier og virksomheder får konkurrencevilkår på linje med de øvrige EU-lande.
– Det duer ikke, at danske udbydere skal leve med strengere regler end, hvad der gælder i de andre EU-lande. Og det kan give yderligere konkurrenceforvridning i forhold til de store amerikanske tjenester, hvis ikke reglerne er ens, siger Morten Helveg Petersen.
Derfor opfordrer Danske Medier regeringen og myndighederne til at leve op til tidligere erklæringer om, at de arbejder frem mod at skabe et digitalt indre marked i EU.