Program-portføljen i Google Apps bliver nu udvidet med en videotjeneste med det ikke overraskende navn Google Video.
Formålet er at give forretningsforbindelser mulighed for at dele eksempelvis træningsvideoer eller produktdemonstrationer over internettet på samme måde, som det indtil nu har været muligt at dele dokumenter. Det skriver computerworld.dk.
Til forskel fra YouTube vil videoerne ikke være offentligt tilgængelige men være beskyttet af et password.
Google Video bliver en del af Google Apps Premier Edition der koster 149 kroner per bruger per måned.
Frem til 9. marts 2009 vil tjenesten desuden være tilgængelig i en gratis version for undervisere og studerende på landets uddannelsesinstitutioner.
sm