Den danske stat pumper i år næsten 24 milliarder kroner ud i erhvervsstøtte til danske virksomheder, viser en ny redegørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Støtten ligger et par milliarder over det normale niveau på grund af økonomiske krisepakker, men er generelt faldet over det seneste årti, skriver Børsen.
Det er især energi og miljø samt forskning og udvikling, der nyder godt af de mange milliarder. De to områder tegner sig alene for godt 15 milliarder kroner eller omkring to tredjedele af den samlede støtte.
Socialdemokraterne kræver erhvervsstøtten bliver gennemgået med en tættekam, og at det overflødige fedt bliver skrællet af, så pengene kan gå til andre formål.
Flere iagttagere vurderer, at erhvervsstøtten bliver den store trækhest, når S og SF efter påskeferien præsenterer deres økonomiske pakke, der skal stramme statsfinanserne med 36 milliarder kroner.
Børsen side 22.