Ifølge Ritzau lægger den svenske teknologikoncern Ericsson op til massiv ingeniørjagt især i Sverige, men også i andre lande. Det sker i forbindelse med en omorganisering af virksomheden, der blandt andet skal give mere fokus på at udvikle tjenester og services til nye kunder som for eksempel Yahoo og eBay.
Den svenske Ericsson-koncern omorganiserer virksomheden og samler sig i tre nye områder: netværk, global service og multimedier..
– Vi er stærkere end nogensinde, og det er det rette tidspunkt at øge tempoet i vores forretningsudvikling. Vi vil indtage en førerposition på markedet, hvor kommunikation og medier mødes, skriver Carl-Henric Svanberg, koncernchef for Ericsson og fortsætter:
– Samtidig skal vi have fokus på multimedieapplikationer og tjenester, et område med åbenlyse forretningsmuligheder og med et stærkt potentiale for at øge kapaciteten i netværk samt øge teleselskabernes investeringer. Msol