Hvad sker der egentlig på Handelshøjskolens Institut for Afsætningsøkonomi? Er de faldet i søvn i Struenseegade, eller hvor de nu ellers har adresse? Er de andre institutter i Jylland og på Fyn, som også beskæftiger sig med afsætningsøkonomi og markedsføring, løbet med initiativet? Det er nogle af de spørgsmål, vore læsere engang imellem stiller os. Derfor har vi opsøgt docent Søren Heede, der i oktober måned blev valgt til leder af Institut for Afsætningsøkonomi, efter i det forudgående halve år at have fungeret som midlertidig leder. Vi mødte ham på Grundtvigsvej 37 på Frederiksberg i en smukt nyrenoveret ejendom, der i forrige århundrede fungerede som missionshus. Parallelen til dét, der foregår i den gamle ejendom i dag, er nærliggende. Der er stadig tale om en slags mission, nu ikke i kristendom, heller ikke i reklame og salg, som var instituttets oprindelige mission. Dét, der missioneres om i dag er den nye virkelighed, som er på vej: Den virtuelle virksomhed, som fungerer i et elektronisk netværk sammen med andre virksomheder.
For Søren Heede er dette med den virtuelle virksomhed ikke en ny erkendelse, men en videreførelse af en mangeårig optagethed af den elektroniske udviklings betydning for virksomhedernes måde at fungere på, og de konsekvenser denne udvikling har på løsningen af virksomhedens markedsføringsføringsproblemer. Det var denne tidlige erkendelse af de muligheder, som digitaliseringen indebærer, der førte til arbejdet med at opbygge det markedsinformationscenter, som i dag er den bærende del af HD studiets 2. del i afsætningsøkonomi, og som er enestående ikke alene i Danmark, men i hele Europa.
Grundstammen i dette informationscenter er elektronisk adgang til en række databanker, som f.eks. de store institutters datacentraler, Gallup, AIM, GfK o.s.v. samt Danmarks Statistik, OECD-databanker etc. Denne forholdsvis nye adgang til en enorm informationsmængde har ændret undervisningsformen radikalt. Nu gælder det ikke længere om i forelæsningslokaler og klasseværelser at fylde de studerene med faktuel viden, men at lære dem, hvordan de selv, gennem de elektroniske medier, kan fremskaffe den ønskede viden og anvende den konstruktivt i relation til konkrete problemstillinger.
Inspiration til nye undervisningsformer får Søren Heede også fra Handelshøjskolens pædagogiske serviceenhed, der ligeledes er flyttet til Grundtvigsvej 37. Diskussionerne med pædagogerne samt egne erfaringer fra markedsinformationscentret
har bevirket, at Søren Heede, sammen med den øvrige institutledelse, er i fuld gang med at reorganisere Institut for Afsætningsøkonomi. Det er naturligvis ikke noget, der gøres fra den ene dag til den anden. En stab på ca. 25 fastansatte lærere og forskere, et endnu større antal eksterne lærere og et uundværligt korps af sekretærer, flyttes ikke hverken mentalt eller fysisk “overnight“. Det kræver både overvejelser, drøftelser og beslutninger samt de nødvendige godkendelser og bevillinger højere oppe i systemet. Institut for Afsætningsøkonomi er trods alt kun en brik i hele det store spil, der hedder: Handelshøjskolen i København.

NYT CENTER I KONSUM, MILJø, KULTUR
Tanken om at opdele Institut for Afsætningsøkonomi i centre, der koncentrerer forskning og undervisning omkring nogle væsentlige hovedområder er ikke ny, men blev allerede realiseret for snart et år siden, da professor Hanne Hartvig Larsen introducerede sit nye Center for Detailhandelsstudier, som siden da har afholdt et par seminarer og udgivet working papers om indkøbshyppighed, butiksloyalitet og forslag til et indkøbsprofilkort. For nylig er udgivet et working paper om indkøbsadfærden og butiksloyaliteten for 9 danske supermarkedskæder (Jørgen Kai Olsen, Ole Stenvinkel Nilsson og Robert Langberg Lind). Det nye center blev beskrevet i Markedsføring nr. 12/97.
I Markedsføring nr. 4/98 omtalte vi et andet nyoprettet center: Center for Design & Virksomhedsudvikling, under ledelse af lektor Tore Kristensen i samarbejde med Danmarks Designskole. Endnu et nyt center vil se dagens lys på Institut for Afsætningsøkonomi her i april måned. Det bliver et center, der specielt fokuserer på forskning og undervisning i konsum, miljø og kultur under ledelse af den energiske og spændende forskningsprofessor Suzanne Beckmann, der holdt sin tiltrædelsesforelæsning den 7. april. Det nye center kommer vi uden tvivl komme til at høre mere om.

GODE KONTAKTER TIL ERHVERVSLIVET
Søren Heede beskriver udviklingen således, at den er gået fra forskere, der arbejder i enrum og uden kontakt med virkeligheden til forskningsgrupper, der tager udgangspunkt i de problemstillinger, som erhvervslivet oplever som relevante.
I det hele taget lægger Søren Heede stor vægt på kontakten til virksomhederne. Det er denne kontakt, der har gjort det muligt at oprette datainformationscentret. Det er også denne kontakt, der har gjort det muligt at få de studerende til i deres hovedopgaver at arbejde med konkrete problemstillinger. Således har man f.eks. i samarbejde med Den Danske Bank samlet et væld af oplysninger og udtalelser om boligmarkedet på en CD-ROM. På grundlag heraf skal de studerede selv udvælge de problemstillinger, de vil arbejde med, opstille hypoteser og fremskaffe de relevante data til bekræftelse eller afkræftelse af de opstillede hypoteser.

UDENLANDSK KONKURRENCE OG SAMARBEJDE
Den internationale konkurrence om de gode studerende og de gode forskere er i fuld gang, konstaterer Søren Heede. Vi ser, hvordan et stigende antal danske studerende søger til udenlandske universiteter som et led i deres uddannelse. Vi ser også, at der er kamp om at tiltrække gode forskere, og at vi i den forbindelse både konkurrerer og samarbejder med en række universiteter rundt om i verden.
Vi ser samtidig en udvikling væk fra de traditionelle akademiske uddannelser over til en livslang uddannelse med vekselvirkning mellem teori og praksis. Hidtil har vi talt om forskningsbaseret undervisning. Fremover skulle vi måske snarere tale om undervisningsbaseret forskning, mener Søren Heede, der gerne så, at der kom en overbygning på HD, således at de, der ønsker det, kan få en mastergrad og for den sags skyld adgang til Ph.D.-graden. Allerede nu har man forskere, der helt eller delvis er finansieret af virksomheder, de såkaldte erhvervsforskere, hvor staten og en virksomhed deler omkostningerne over en 3-årig periode. Forskeren arbejder med en konkret problemstilling i virksomheden og på det institut, som han eller hun er knyttet til. I øvrigt er flere unge forskere på instituttet på vej med nye spændende Ph.D.-afhandlinger og 5 nye adjunktstillinger vil blive opslået i den nærmeste fremtid.
Søren Heede indrømmer, at Institut for Afsætningsøkonomi i de senere år har været stærkt optaget af den interne reorganisering og at dette er gået ud over en mere bred ekstern information om instituttet. Til gengæld er kontakten med en række større danske virksomheder blevet udbygget. Den kontakt prioriterer vi meget højt, tilføjer Søren Heede.