Velkommen i 1999. Året med de mange 9-taller, som Dronningen så finurligt noterede i nytårstalen, året før året, som mange ser frem til med en blanding af forventning, spænding og en anelse usikkerhed – og året, hvor Dansk Markedsføringsforbund fylder 75 år.
Her vil året stå i jubilæets tegn – med kulmination den 30. oktober. Optakten har vi allerede leveret, med udgivelsen af Børge O. Madsens bog om de sidste 25 år i dansk reklame. Meget mere er på vej.
1999 vil naturligvis også blive præget af det, der er på vej. År 2000. Det handler ikke alene om edb-problemer, men om udsigten til et nyt årtusind. Og det kan godt svimle lidt. Internationale forskere taler ligefrem om risikoen for en slags kollektiv psykose, som vil forstærkes frem mod årtusindskiftet. At vi som mennesker både drages og stresses af denne magiske streg i sandet og dermed presser verdenssamfundet i et højere gear. Det lyder slet ikke usandsynligt – og debatten skal vi nok få. Og en kendsgerning er det, at om godt 300 dage er det definitivt slut med at lave år 2000 planer, seminarer, visioner, strategier og hvad vi nu ellers har brugt begivenheden som anledning til.
Set i det lys bliver 1999 et år i den store ventesal, hvor vi lidt utålmodigt afventer afgangssignalet. Kun de færreste vil betragte årtusindskiftet som blot endnu et nytår.

ET GODT, MEN TURBOLENT åR
Men før vi ser frem, skal vi måske lige sunde os oven på året som vi lige har skålet farvel til og tage det med i bagagen, som vi kan lære af det gamle års begivenheder. Mange af de områder der vil præge 1999 er faktisk født i 1998. Man skal som sagt se tilbage, for at kunne se frem.
1998 blev et godt år for markedsføringsbranchen. Men dog væsenligt mere nervøst og usikkert end analyser og prognosemagere havde forudset. Det politiske og dermed også det nationaløkonomiske område blev stærkt præget af de mange “forstyrrelser“. 1998 gav os nemlig hvad vi normalt er flere år om at spare sammen. Et folketingsvalg, en arbejdsmarkedskonflikt, en EU afstemning, et økonomisk indgreb udklædt som Pinsepakke og dramatik i forlængelse af finanslovsforliget.
Hvor 1998 startede med en optimistisk vækstøkonomi endte vi året med regeringens tillidskrise og en stærkt opbremset økonomisk udvikling. Den konjunkturfremgang der havde hjulpet så godt på arbejdsløsheden havde samtidigt også forværret betalingsbalancen, fordi den primært har været båret af et stort indenlandsk forbrug og store offentlige udgifter.

FORSIGTIGHED
Her i indgangen til det nye år har de fleste EU lande løst billet til Euroland, mens Danmark pænt står og venter ved indgangen. Turbolensen på verdensmarkedet er aftagende, men stadig synlig. Usikkerhed plejer at betyde tilbageholdenhed. Og det er i høj grad også tilfældet denne gang. Forbrugerne ser usikkert på deres pensionsopsparing, mens de hastigt drosler ned for deres forbrug. Og virksomhederne har læst på lektien. Årets Trend analyse viser at planerne for det kommende års reklameforbrug hører til blandt de mest triste i de 14 år analysen har været gennemført. Den gennemsnitlige vækst i reklameforbruget er beregnet til 5%. Kun en gang har dette været målt lavere.
I et stagnerende marked udløses der meget nemt intensiv priskonkurrence. Det er der heldigvis ikke noget i annoncørernes svar der indikerer er på bedding. Men hvis først grebet strammes, kan planerne jo hurtigt ændres.
Til gengæld forventer annoncørerne en uændret hård konkurrence, hvor pressen sidder på lur som den glubske vagthund, mens forbrugerne stiller stadig større krav til kvalitet, service, individualisme og ikke mindst etik.

ETIK OG SELVJUSTITS
Værdien af en etisk korrekt opførsel blev allerede i 1998 påvist med al tydelighed. Mens danskerne under arbejdsmarkedskonflikten genopdagede prisdannelsen i et marked alene styret af udbud og efterspørgsel eksemplifiseret ved gærpriserne, fik politikerne en lektion i behovet for konsekvens mellem ord og gerning. Og at en helt igennem fornuftig nationaløkonomisk ændring af en dyr efterlønsordning ikke er alibi nok for et løftebrud.
De avisløse dage under konflikten, lærte også mange danskere, at nyhederne ikke er længere væk end den nærmeste internetopkobling. I det hele taget blev 1998 endnu et fremgangsår for Danmark på internettet. Ikke mindst godt hjulpet af flere store virksomheder og en enkelt kommune, som tilbød deres medarbejdere attraktive ordninger til at få en hjemme pc. 1998 blev til gengæld ikke året, hvor vi fik den fornødne betalingsordning i gang. Desværre er der stadig uklarhed i udmeldingerne på området. Så vi må vel snart håbe på, at de fornødne politiske beslutninger bliver truffet, så vi kan få gang i den elektroniske pengestrøm og dermed i internethandlen. Trendanalysen bekræfter endnu engang, at internettet er topscorer, når annoncørerne skal vurdere, hvilke medier er blevet særligt interessant i løbet af året der gik. Hovedparten af de store danske annoncører er landet i nettet, og den teknologiske nysgerrighed er ved at være afløst af en nøgtern vurdering af nettets markedsføringsmæssige potentiale.
Fra vores egen verden kom en lille ubetydelig urkampagne i slutningen af ’97 til at sætte dagsordenen om reklamens grænser i en (for) lang periode ind i ’98. REM REM strakte markedsføringsbudgettet med en provokerende kampagne der til deres fordel og branchens ulempe satte alle media i bølgegang. Et konkret resultat ser vi i den nye markedsføringslov, hvor der lægges op til at forbrugerombudsmanden får udvidet sine beføjelser, så han både bliver den dømmende og udøvende instans på markedsføringsområdet. Med det generelle danske reklameniveau og selvjustits i tankerne, burde den form for censur helt kunne undgåes.
Af andre boblere fra samme kant er reklameskatten og forbuddet mod børnereklame, som vi sandsynligvis desværre ikke har set eller hørt det sidste til.

DEN BEVIDSTE FORBRUGER OG DE HVIDE KANINER
Reklameskattens berettigelse blev af et embedsmandsudvalg fejet af bordet i efteråret med en rapport der konkluderer, at en reklameskat hverken hjælper miljøet eller er mulig at administrere. Men det faktum afholder naturligvis ikke den reklameforskrækkede venstrefløj fra fortsat at holde liv i den umulige ide. Og hvem ved, Regeringen får vel brug for nye venner, og indtægter, i løbet af året.
Samme gruppe kom igen på barrikaderne, da julen for alvor tog fart og legetøjsreklamerne rullede hen over de danske tv skærme. Børn er jo altid et godt sted at starte, når der skal scores billige politiske poient. Ud fra debattens retorik skulle man tro, at emnet snarrere var børnepornografi end, at der faktisk var tale om lovlige og uskadelige legetøjsprodukter. En proportionsforvrængning der desværre fortrængte den langt mere relevante debat om børn, mediapåvirkning og forældreansvar.
Men vores Kulturminister varsler, at området inddrages i arbejdet med den kommende medialovgivning, så vi får jo nok mulighed for at debattere det igen.
Skal vi tale om trends, skal vi ikke blot betragte denne samling sager, der udspringer i fællesmængden mellem politik, forbrugerinteresser og virksomhedsdrift, som et enkeltstående tilfælde. Den bevidste forbruger er et faktum som politikere, erhvervsliv og ikke mindst medier forholder sig så konkret til, at sagerne let risikerer at blive født, lang tid før forbrugerne egentlig mener der er et problem. Der er stemmer, læsere, kunder og meget opmærksomhed i de rigtige meninger. Lad os blot håbe det er en positiv trend, der udspringer af en dybtfølt og ægte forbrugerinteresse. Så slipper vi for alt for mange “hvide kaniner i debatten.

USIKKERHED OM PRISDANNELSEN
Et emne der optog hele branchen i det forgangne år, var forhandlingerne om de nye samhandelsbetingelser på annonceområdet. Et meget trægt forhandlingsforløb, der tog det meste af året, endte med en model, der indvarsler nye tider i samhandelsforholdet mellem bureauer, mediabureauer, annoncører og ikke mindst den trykte mediagruppe. Den bestående 15% honorering blev den 1. januar afløst af en ny trinvis lavprovision, som gælder for både bureauer og annoncører. Hvad det nye system konkret kommer til at betyde, vil vi først se konturerne af i løbet af de kommende måneder, når forhandlingerne om de nye årsaftaler er på plads og i funktion. At der hersker stor usikkerhed hos annoncørerne bekræftes i høj grad af årets Trendanalyse. 30% er ikke i stand til at svare på, om de får fordele eller ulemper af den nye aftale. 24% mener de vil få fordele, 20% ulemper, og 27% at det hverken vil gøre fra eller til. En ting er man dog enig om. 79% mener nemlig at det nye system vil betyde, at annoncepriser er noget der skal forhandles om.
Og mens forhandlingerne bragte de store dagblade sammen i en noget uhellig alliance, blev det hurtigt hverdag igen med det der vel bedst kan betegnes som en flerfrontskrig mellem Berlingske koncernen og Jyllands Posten.
På tv-området blev det atter engang de store sportsbegivenheder, der trak den største seerinteresse. VM i fodbold blev den store magnet, men da det var overstået var den kendte konkurrence mellem tv-stationerne i gang igen. Året bragte TvDanmark fuldt på omgangshøjde med TV3 og det skærper som bekendt konkurrencen. Selvom midlerne var de gammelkendte, fik vi alligevel lært et par nye ord og begreber. Stripperkongen, dokusoaps og Robinson er sider af samme sag. Og Robinson blev alene i kraft af medieomtale og seerinteresse det program som blev mest skelsættende i 1998. Lige så interessant bliver det at se, hvad TV3’s konkurrenter disker op med, som kan overgå Robinson hvad angår personintriger, serieeffekt, sidestoryes, konkurrence og konflikt. Spørgsmålet er selvfølgelig om vi med den cocktail har nået grænsen indenfor denne genre. Men det får seerne nok selv mulighed for at vurdere i løbet af året.
Og mens vi stadig venter på den politiske afklaring om en landsdækkende kommerciel radio, er der nu kommet politisk fokus på salget af sposorater på tv. En kritik der rammer alle tvstationer, da alle tilsyneladende har været lige opfindsomme i deres tolkning af loven. En udløber af dette bør naturligt være en debat om, hvilke regler der bør være gældende på området fremover.

ENDNU ET GODT OG TRAVLT åR
For Dansk Markedsføringsforbund blev 1998 endnu et travlt og godt år. 113 arrangementer blev det til, med en række nye emner i buketten. Internettet og dets kommercielle anvendelse var gennemgående tema på en række meget velbesøgte, men forskellige arrangementer. Et debatmøde om annonceoverenskomsten blev det også til og nogle af detailhandlens udfordringer blev behandlet på Store Kædedag. Og Salgets Dag trak fulde huse i København og Kolding.
Vi kunne også præsentere tre nye grundkurkurser. Områderne Sponsering og PR fik hvert deres grundkursus, men det blev absolut Direct Marketing Skolen der med 130 deltagere manifesterede sin berettigelse. Set i lyset af at direct marketing området igen i dette års Trendanalyse er den markedsføringskanal med størst vækst, er tilslutningen til DM Skolen ikke overraskende. Det glædelige er selvfølglig at et stigende brug også medfører en øget professionalisering.
Årets Markedsføringspriser blev igen i årets slutning uddelt. Årets Politiker blev ganske indlysende og særdeles velfortjent Venstres nye formand, Anders Fogh Rasmussen. Årets Unge Talent blev musikvideo- og reklamefilmsinstruktøren Per Pedersen, der sin unge alder til trods, har en markant stribe af produktioner bag sig. Ved overrækkelsen efterspurgte han mere mod og mandshjerte hos de danske annoncører. Vi bringer gerne opfordringen videre. Og så var det Kaj & Boye – og ScandLines, der blev den populære modtager af Prisen som Årets Markedsfører.
1998 blev også første leveår for en helt ny klub i forbundet. Det interaktive område fik nemlig sin egen repræsentation med etableringen af Klub for Interaktiv Markedsføring.

REKLAME FOR ALVOR – OG REKLAMEHISTORIE
1998 blev også brugt til det lange og udfordrerne forarbejde på det nye tiltag, som netop har vist sig for første gang for den danske befolkning. Reklame for Alvor er et unikt, 100% frivilligt og ubetalt initiativ, som forener branchens kræfter om en god sag. Årets sag blev at nedbryde tabuerne om psykisk sygdom og årets kampagne blev kun virkelighed på grund af sponsorater og hjælp fra reklamebureauer, medier, produktionsselskaber og mange, mange flere. Tak til alle og tillykke til Rapp Collins som udviklede årets kampagne.
Og endelig blev året værdigt afsluttet med en af forbundets sjældne bogudgivelser. Historien om dansk reklame fra 70’erne og frem til i dag, forfattet med stor indsigt og entusiasme af Børge O. Madsen. En epoke i danmarkshistorien som bragte markedsføringsområdet frem til den professionalisering, som er gældende idag. Historien om de sidste 25 års markedsføringsudvikling blev dermed den bedst mulige indgang til året 1999, som er 75 års jubilæumsår for Dansk Markedsføringsforbund. Og tak for det.

Her på tærsklen til år 2000 fremstår markedsføringsaktiviteter stadig oftere som en af vores kulturs klare fællesnævnere. Reklamen vurderes ikke kun isoleret på dens kommercielle indhold, men i høj grad også som udtryk for vores kultur og værdier. Det betyder konkret at markedsføringsbranchens aktører derfor stadig hyppigere stilles til ansvar for ord og handling. Overfor forbrugere, politikere, medier, medarbejdere og leverendører. Det er en sund, men krævende udvikling. Men i høj grad også en udfordring til alle os, der arbejder professionelt med markedsføring.
Det kræver nemlig indsigt, personlig og faglig udvikling og i høj grad også debat at leve op til disse krav.
Ingen anden organisation rummer alle markedsføringsområdets aktører. Og intet er vel mere naturligt end at Dansk Markedsføringsforbund bruger sit 75 års jubilæumsår til at kvalificere branchen til denne udvikling.
Velkommen til et nyt udviklende år med Dansk Markedsføringsforbund.