Er den danske reklameskat ved at blive pillet fra hinanden af EU-Kommissionen – som kilder oplyser til Markedsføring – eller er der blot tale om en helt almindelig EU-proces, der tager den tid, den slags nu engang tager, som andre kilder oplyser?

Det kan der naturligvis spekuleres meget og længe over. Det lader vi være med og forsøger i stedet at skabe en form for overblik, idet vi konstaterer, at den danske reklameafgift ikke som ventet fik ”go”, eller det modsatte, fra EU-Kommissionen den 1. maj.

Fakta er, at reklameskatten, eller helt præcist ”Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer”, stadig ikke er godkendt af EU-Kommissionen.

Loven blev vedtaget af Folketinget før jul og sendt til gennemsyn og godkendelse i EU-systemet umiddelbart efter. Siden har der været meget stille omkring den danske reklameskats skæbne i EU-systemet.

Udbredt skepsis

Som sagt oplyser flere kilder til Markedsføring, at det betyder, at dele af EU-Kommissionen er skeptiske over for reklameskatten, og at skeptikerne angiveligt har stillet en række nye spørgsmål til de danske lovgivere i den forbindelse.

Det har resulteret i, at godkendelsen trækker i langdrag – og måske slet ikke bliver til noget – da normal behandlingstid for den slags sager er tre måneder. Kort sagt hænger reklameskatten i en tynd tråd, lyder det.

Men ifølge kilder i statsadministrationen, så er der ikke noget bemærkelsesværdigt ved tidsforbruget, da dele af loven falder ind under kategorien ”statsstøtte”. Det betyder bl.a., at den normale svarfrist på tre måneder, når det drejer sig om en dansk lov, der ”notificeres” i EU-systemet, ikke gælder.

Det betyder også, at processen foregår bag døre, der er hermestik lukkede for offentligheden. Der må ganske enkelt ikke løftes en flig af sløret for, hvor langt behandlingen af den danske reklameskat er i processen, ligesom andre landes og EU-Kommissionens eventuelle indvendinger også er et ”no go” for borgere og journalister, der forsøger at skabe sig et overblik over situationen.

Ingen svar

Det betyder konkret, at helt enkle spørgsmål som: ”Hvor langt er EU-Kommissionen i processen?”, ”Hvad har der – hvis overhovedet nogen – været af indvendinger?” eller ”Hvornår kan man forvente en afgørelse?” ikke må besvares.

Og hvad så? burde man spørge. Jo, det kunne da godt være, at danske annoncører var interesserede i at vide, hvornår reklameskatten forventes at træde i kraft. Og i hvilken form? Det er trods alt ikke småpenge, som bruges på reklameaviser årligt herhjemme.  I 2010 blev det samlede reklameforbrug i Danmark opgjort af Dansk Oplagskontrol til ca. 25 mia. kr.

Heraf udgjorde omkostninger til husstandsomdelte tryksager ca. 2,8 mia. kr. Altså godt 11 procent af det samlede reklameforbrug.

Derudover er der naturligvis også et hul i statsregnskabet, eller finansloven, som bliver større og større i takt med, at reklameskattens indførelse trækker i langdrag.

Vi er nu fem måneder inde i året, og det umiddelbare ”provenu” på 420 millioner kroner i 2013 må alt andet lige være under gevaldigt pres, da det er udregnet på årsbasis. Går der en måned mere, så siger logikken, at der opstår et ”hul” i finansloven på 210 millioner kroner.

Måske er det derfor, at regeringen barsler med nye skatter på alkohol og tobak? Vi ved det ikke. Vi gætter. Vi må jo ikke få noget at vide.