EU vil kulegrave konsekvenserne for brugernes privacy, hvis Google får lov at opsluge online reklameselskabet DoubleClick. Forbrugerrådet hilser det velkomment.
Mens de amerikanske myndigheder gransker Googles planlagte overtagelse af DoubleClick efter om det skader konkurrencen, fokuserer EU Kommissionen på, om transaktionen vil skade brugernes privatliv.
I Danmark hilser Forbrugerrådet en granskning af milliardhandlen meget velkommen.
– Det er utrygt at samle så væsentlige informationer om mig som forbruger. Jeg bryder mig ikke om, at jeg som forbruger mister følingen med så mange data om mig, siger afdelingschef i Forbrugerrådet, Karsten Kolding til Computerworld.
cwl