Eurodan-huse går på tv med ny reklamefilm i denne uge.

Det er anden tv-kampagne, som typehusvirksomheden tager hul på. Første gang var i en landsdækkende kampagne udviklet i samarbejde med Kolding-bureauet Adtention.

Denne gang går Eurodan-huse på tv under overskriften ” Er dit hoved også fyldt med byggetanker?”

 -Vi oplever, at kunderne er i markedet. Vi har solgt 40 procent flere huse i år og vil gerne fastholde den gode udvikling, lyder det fra adm. direktør Thomas Dahl fra eurodan-huse i en pressemeddelelse.

 -Husbyggeri er nok den største økonomiske beslutning i en familie. Den skal modnes, og tv egner sig godt til at skabe interesse, som vi kan arbejde videre med. Første kampagne gav god trafik på www.eurodan-huse.dk og mange bestillinger af huskataloget, siger han.

Eurodan-huse kører 109 spots på TV 2, Sport, Fri og Charlie frem til søndag.

Se filmen her.