Kun en sjettedel af alle europæere har prøvet at handle på nettet. Det viser en stor undersøgelse som EU-kommissionen har foretaget, fortæller Politiken Online.
Undersøgelsen viser samtidig, at danskere og svenskere er de mest erfarne med e-handel. Her har over 30 pct. købt ind på nettet – typisk billetter, elektronik eller andet, hvor det er nemt at sammenligne pris.
Undersøgelsen er den første større af sin art, hvor det er muligt at sammenligne på tværs i Europa, og den afslører, at hele tre ud af fire EU-borgere, som allerede har købt på nettet, har bekymringer ved det. Bekymringerne gælder først og fremmest de traditionelle forbrugerrettigheder.
Hovedårsagen til at mange europæere ikke har handlet på nettet er den basale, at man simpelthen ikke har adgang til internettet.
Syv lande ligger i front hvad angår e-handel. De er:
Sverige: 37 procent
Danmark: 36 procent
Holland: 31 procent
Luxemburg: 26 procent
Storbritannien: 25 procent
Finland: 23 procent
Tyskland: 21 procent