Husk pas, penge, billet – og en rejseforsikring fra Europæiske. Sådan lyder budskabet i en reklamefilm for Europæiske Rejseforsikring. Filmen har blot et stort problem. Seerne har svært ved at huske, hvem annoncøren er, viser en test i Markedsførings Karakterbog, der produceres af AC Nielsen AIM på basis af interviews med 1000 danskere over 12 år.
Filmen skildrer et par, der ankommer til et hotel, og piccoloen forventer drikkepenge for sin hjælp. Manden kan dog ikke finde nogen penge, og ender med at give piccoloen et æble. Undervejs i filmen afleveres så budskabet om, hvad man skal huske, når man skal ud og rejse.
Filmen får en ganske pæn sympati-score. 64 pct. kan huske at have set filmen. Af dem giver 56 pct. den skudsmålet god eller rigtig god. 36 pct. synes dårligt om den. De mest positive findes blandt de yngste, som også bedst kan huske at have set filmen.
Filmens helt store problem er, at kun 4 pct. uhjulpet kan identificere Europæiske som afsender på budskabet. Her er det igen de yngste, der bedst kan identificere Europæiske. 11 pct. kan identificere filmen som værende for rejseforsikring og som markedsleder vil Europæiske vinde mest her. Men tallet er stadig lavt.
– Jeg tror, det har noget at gøre med produktets/annoncørens rolle i universet, siger Irene Iversen fra AC Nielsen AIM.
Claus Buhl fra Buhl UnLtd vurderer tankesættet bag filmen som rigtigt. Ingen er interesseret i forsikring, men alle er interesserede i rejser, og derfor har man forsøgt at fusionere produktet til forbrugerne gennem en rejse-oplevelse.
– Men produktets rolle i filmen er for usynlig. Det kræver et meget stort arbejde for seerne at få skabt relevans mellem produktet og situationen, siger Claus Buhl.
Anouska Sinding: – Ideen i filmen er meget sød, hvis det var en valutaautomat i lufthavnen man reklamerede for. Men koblingen til rejseforsikring er for langhåret, efter min mening..
Mogens Jønck: – Ideen med at tage udgangspunkt i en rejeoplevelse vi alle kan genkende og smile lidt af er fin, men koblingen over til den rejseforsikring som vi heldigvis sjældent har behov for at gøre brug af, bliver for søgt, og derfor kniber det med at huske afsenderen.