Dansk Annoncørforening skal have ny direktør. Eva Tufte, der har bestridt posten siden begyndelsen af 2000, har sagt sit job op for at blive ny direktør for Mødrehjælpen – i øvrigt en organisation, hvor hun hidtil har været formand.
– Egentlig skulle jeg jo selv lede arbejdet med at finde en ny direktør, men jeg fik nogle kraftige opfordringer til at søge stillingen, og derfor blev jeg koblet af, og der blev sat et search-firma på opgaven, fortæller Eva Tufte.
At hun forlader den kommercielle verden til fordel for den humanitære er knap så overraskende, idet hun oprindeligt kom til Annoncørforeningen fra et direktørjob hos Dansk Epilepsiforeningen og desuden tidligere har været hos Ældresagen.
– Jeg har nok altid forestillet mig, at jeg ville vende tilbage til den verden, men jeg havde ikke regnet med, at det skulle ske allerede. For mig lå det en del længere frem i tiden, siger Eva Tufte.
Hun har dog været glad for at stifte bekendtskab med den kommercielle verden og forlader først Annoncørforeningen med udgangen af oktober.
– Foreningen er blevet et hjertebarn for mig, og der er er en række ting, jeg skal gøre færdig, så den lange frist passer mig godt, siger Eva Tufte. fin