Som en del af en kommende større eksponering af MTV på det danske marked har event-bureauet EventPeople, skabt en outdoor-kampagne for MTV i Norden. Kampagnen vil være meget event drevet og derfor har MTV valgt et eventbureau, som er en del af et større kommunikationshus, til at drive deres aktiviteter. EventPeople er således blevet valgt som det styrende bureau i arbejdet med kampagnen, som er skabt i tæt samarbejde med AdPeople, der er et andet bureau i People Group.
– At få lov til at skabe en outdoor-kampagne er en unik historie, der bringer os op på et andet og mere strategisk niveau i forhold til, hvor eventbureauer normalt bliver taget med ved bordet, siger René Crone, direktør i EventPeople.
Kampagnen er for programmerne Viva La Bam og Vild Boyz, to efterfølgere for Jack Ass programmerne.
Kampagnen kører fra uge 20 og indtil juni måned og indeholder udover outdoor også radios spots, print annoncer, samt events, som dog først kommer på i kampagnens anden fase.
Ifølge Helene Dahlborg, marketingchef hos MTV i Norden, er der endnu ikke tale om et formaliseret samarbejde med EventPeople, der har fået samarbejdet med MTV uden om bureaukonkurrence.