Så klart udtrykte finansminister Claus Hjort Frederiksen sig i aftes i Debatten på DR2. Udtalelsen faldt, at Den Europæiske Centralbanks chef Jean Claude Trichet tordag eftermiddag løftede sløret for, at renten vil blive sat op i løbet af kort tid.
Clement Kjersgaard spurgte finansminister Claus Hjort Frederiksen om hvorvidt han var villig til at redde de danske boligejere, der kunne komme i klemme, når renten stiger:
– Der er jo ikke andet at sige at det er folks eget ansvar. Det er jo folk selv, der optager de her lån. Nogle tager de fastforrentede, og nogle tager F1 lån. Det er folks eget valg og dermed er det også deres egen risiko, lød det.
Mens SF’s Ole Sohn også afslog at love boligejerne hjælp, var der en klar forskel på hans udmelding og Socialdemokraternes næstformand Mette Frederiksen, der tværtimod fastslog: “Vi kommer ikke til at lade boligmarkedet briste”.