Et nyt samarbejde mellem Jyllands-Posten og SAS EuroBonus skal give avisens erhvervskunder flere gode grunde til at holde fast i – eller nytegne – et abonnement.
– Vi har allerede i dag et stærkt erhvervskoncept, JP Pro, med flere services. Med SAS-aftalen vil der være endnu flere fordele ved at være abonnent hos Jyllands-Posten, siger direktør Klaus Høeg-Hagensen, Jyllands-Posten, i en pressemeddelelse.
Det er første gang, at SAS tager en dansk avis med ind i sit EuroBonus-program, og Mette Østergaard, der er ansvarlig for SAS EuroBonus-program, kalder aftalen et stort skridt i udviklingen af EuroBonus til at blive et loyalitetsprogram for alle forbrugere.
– Som medlem har du længe kunnet tjene point på alt fra fly til hotel, udlejningsbil og kreditkort. Gennem samarbejdet med Jyllands-Posten kan vi nu tilbyde vores medlemmer endnu flere indtjeningsmuligheder i hverdagen, siger Mette Østergaard.
Læs mere om partnerskabet og om den første partnerskabs-kampagne mellem JP og SAS Eurobonus
her.