Omkring 70 millioner kroner ligger der i Dagbladsnævnets reserver. Gode penge for en kriseramt mediebranche. Alligevel er ansøgningerne få – indtil videre har nævnet kun modtaget fem ansøgninger om støtte i år.
Formanden for nævnet Jens Kristiansen, er også er professor på Københavns Universitet, kalder situationen “iøjnefaldende”.
Hos medierne kender man godt til ordningen, men der er delte meninger blandt bladdirektørerne om, hvad den kan og bør bruges til – ligesom også betingelserne for at få tildelt støtte ifølge nævnet selv ikke længere er tidssvarende.
– For eksempel er der ikke mulighed for at støtte web-baserede projekter, forklarer Jens Kristiansen, som håber og forventer, at der lægges op til ændringer i betingelserne, når den store udredning af mediestøtten er færdig i september.
Børsen s. 26-27