Anbefalinger fra venner og forbruger-vurderinger på nettet er den mest troværdige form for markedsføring. Derimod ligger bannerannoncer, online-videoreklamer og mobilreklamer langt nede på troværdigheds-listen. Det viser en ny undersøgelse fra Nielsen ifølge brandrepublic.com.
Nielsen Consumer Research har spurgt over 25.000 netbrugere i 50 lande om blandt andet reklamers troværdighed, og tendensen er klar:
90 procent tror på anbefalinger fra venner og bekendte, og 70 procent tror på meninger og holdninger fra andre personer, som de finder på nettet.
Højt oppe på listen, ligeledes med 70 procent, ligger også annoncørernes egne hjemmesider, skarpt forfulgt af sponsorater med 64 procent og biografreklamer med 52 procent.
Men selv om annoncørernes egne hjemmesider scorer højt i undersøgelsen, ser det ikke så godt ud for en række andre former for digital markedsføring.
Både banner-annoncer og online-videoreklamer indgyder ifølge undersøgelsen mindre troværdighed end både tv, print, outdoor og radio.
Annoncer, der kommer op på skærmen i forbindelse med søgemaskine-resultater, tror kun 41 procent på, online video-reklamer tror kun 37 procent på, online bannerannoncer kun 33 procent, og når det gælder mobil-reklame, mener kun 24 procent, at disse er troværdige.
sit