De kvindelige topdirektører, der har forladt DR, har ikke fået samme gyldne håndtryk som deres mandlige kollegaer, hvis de overhovedet har fået et håndtryk.
– Det tyder på, der er et problem, siger Byrial Bjørst, der er ph.d. i ligelønsret og advokat hos Teknisk Landsforbund:
– Hvis man statistisk kan se, at DR generelt giver mere til mændene, så er det ikke godt, lyder hans konklusion til Information.
Via aktindsigt har Dagbladet Information fået oplysninger om seks tidligere topdirektørers fratrædelsesaftaler fra DR i perioden mellem 2004-2010.
De seks er tidligere direktører er Christian Nissen, Bent Fjord, Lisbeth Knudsen, Lars Vesterløkke, Mette Bock og Lars Grarup.
Danmarks Radios HR-direktør, Inger Kirk, afviser, at DR bevidst forfordeler kvinder, når medarbejdere forhandler fratrædelsesordninger.
Information.dk