I begyndelsen af oktober bliver det afgjort, om det sociale netværk Facebook får en sag på halsen for overtrædelse af privatlivets fred.
Det irske datatilsyn meddelte mandag, at der falder afgørelse i en undersøgelse, som datatilsynet på vegne af EU står for, skriver business.dk
Facebooks europæiske hovedsæde ligger i Irland, hvis skatteregler begunstiger virksomheder, og derfor agerer datatilsynet dér på vegne af hele EU i granskningen af, om Facebook overtræder europæiske regler for beskyttelse af privatlivet.
Den østrigske studenteraktivistgruppe, europe-v-facebook (Europa mod Facebook), har leveret dokumentation af, at Facebook fortsat opbevarer data, som brugerne troede var slettet for længst, og at Facebook nægter brugerne at få udleveret deres egne rådata i kopi, så de ved selvsyn kan se, hvad Facebook fortsat gemmer om dem.
Facebook blev børsnoteret i maj til en værdi af omkring 100 milliarder dollars, men aktien er siden da raslet net. Facebook har efter eget udsagn omkring 955.000 brugere på verdensplan.
Business.dk