En ny undersøgelse fra IT-virksomheden Komfo, der udvikler Facebookprogrammer- og koncepter, viser, at netværket i stigende grad bruges af personer over 35.
Den allerstørste stigning ses endda blandt den ældre generation over 55 år, hvor antallet af profiler i den seneste måneds tid er steget med 10,4 procent.
I aldersgruppen 35-54 år er antallet af profiler steget med 8,5 procent i perioden.
Gruppen af brugere mellem 18-34 år har fra start af været de flittigste brugere af Facebook, men antallet af profiler inden for den aldersgruppe er kun steget med 1,7 procent i samme periode.
Komfo vurderer, at udviklingen hænger sammen den massive omtale af Facebook i medierne, og det faktum at danskerne i stigende grad taler om Facebook.
– På den måde bredes den generelle opfattelse af, at vil man følge med udviklingen, bør man have et vist kendskab til Facebook, på samme måde, som der er konsensus om, at man bør have kendskab til e-mail og mobiltelefon, lyder det fra Komfo.