Det bliver stadig dyrere at nå sine fans på Facebook, og det rammer særligt de mindre virksomheder.

Det skriver dagbladet Børsen.

Hvor et opslag på en kommerciel Facebook-side for to år siden blev vist til 16 pct. af de brugere, der havde tilkendegivet, at de synes godt om en kommerciel Facebook-side, er andelen nu nede på 4-6 pct., vurderer Rasmus Fisker, content & strategy director i Mediacom.

Han er ikke i tvivl om, at den nedadgående udvikling i organisk Facebook-rækkevidde vil fortsætte.

– På sigt vil der slet ikke være nogen organisk reach på Facebook, siger han til avisen og forudsiger, at Facebook vil ende som et helt almindeligt medie, hvor brands skal købe sig til al eksponering.

Samme forudsigelse lyder fra Facebook-rådgiver Thomas Bigum fra Bigum & Co.

Børsen