Normalt optræder lag-, små- og andre kager som en behagelig del af festlige sammenkomster og fødselsdage, men nu vil bage-brandet Dr. Oetker have danskerne til at opgradere lækkerierne til selve den sociale anledning til at mødes.
Det sker med lanceringen af Facebook-konceptet ”Bag & Byt”, som social marketing bureauet Patchwork står bag.
Iben Soltau, der er Account Excecutive hos Patchwork fortæller:
– På Dr. Oetkers Facebook-side, ”Kagerullen” er der samlet mere end 50.000 aktive bage-entusiaster, og i vores daglige arbejde med siden er det helt tydeligt, at den sociale del af bagningen, det at dele og vise frem, skaber mest engagement. Derfor understøtter det nye koncept netop dette aspekt af bagningen.
Bag & Byt-ideen er i første omgang lanceret med en Facebook-kampagne, hvor 100 personer kan vinde et værtinde-kit. Kampagnesitet rummer desuden et invitationsmodul, så man let kan invitere veninderne til Bag & Byt.
Og ifølge Patchwork oplever man – godt 10 dage inde i aktiveringen – meget tilfredsstillende feedback fra brugerne. Konceptet har indtil videre haft 1.188 deltagere i værtinde-kit-konkurrencen – heraf har de 60 procent delt deres deltagelse på egen Facebook-timeline. Samtidig er siden vokset med knap 3.000 nye bage-entusiaster.
Kampagnen bakkes op af printannoncer og advertorials – blandt andet fordi også Dr. Oetkers Facebook-side ”Kagerullen” skal have opmærksomhed.
– Vi har et hav af opskrifter og har stor fokus på den gode kage, så det er et helt naturligt sted for brandet at være. Vi tror på, at det er et koncept med et stort potentiale, og at det på sigt kan sprede sig blandt veninder og bage-entusiaster. Målet er at gøre Bag & Byt til en fast ting, vi kan samle målgruppen om, siger Marie Jensen, der er produktchef hos Dr. Oetker.
Bag & Byt-konceptet er udviklet af Dr. Oetker og Patchwork, som har haft ansvaret for det brandede bage-community ”Kagerullen” siden januar 2012.
Det grafiske udtryk samt printannoncer og advertorials står Bureau Frydensberg & Co for, mens OMD har lagt medieplanen.