Facebooks markedsværdi fortsætter med at ramle ned om ørerne på de ivrige investorer, der stod i kø for at få fingrene i det sociale netværks aktier efter børsnoteringen.

Indtil videre har den styrtdykkende kurs betydet, at Facebook har fået barberet 161 milliarder kroner af værdien. Det svarer til mere end en fjerdel af selskabets værdi, skriver business.dk

Men det er heller ikke uden grund, mener Roslyn Layton, der er ekspert i onlineforretningsmodeller. Facebook har nemlig trods knap en milliard brugere endnu ikke en bæredygtig forretningsmodel.

– Facebook kopierede Googles annoncemodel og forventede, at den ville virke hos dem. Men for det første har Facebook slet ikke samme setup omkring analysearbejde og infrastrukturen omkring annoncering, som Google har, og for det andet, så fungerer modellen ikke på et socialt netværk, fordi brugerene ikke gider klikke på annoncer, siger hun og henviser til at stort set ingen har knækket koden med at tjene penge på sociale netværk.

 

Business.dk