En weekend er altid er godt sted at ”seede” rygter. Ikke mange tager telefonen, og en god historie får lov til at leve indtil et eventuelt dementi op ad mandagen.
Denne weekend fik vi ”lækket” endnu et Facebook-rygte, der måske redder aktiekursen på Mark Zuckerbergs baby: Facebooks ”want button” er på vej, og dermed er fredagens aktiekurs på 18 dollar – i modsætning til noterings-kursen på 38 dollar – præcis så tillokkende, at investorer kan tjene oceaner af ”lette penge”.
Det er CNBC’s investerings-program i weekenden, der bruger Gene Munster fra investeringsbanken Piper Jaffray til at booste spådommen. Munster skriver også jævnligt for Bloomberg, og han er manden, der om nogen har skrevet Apple-investeringerne opad, hver gang koncernen har lækket nye produkter.
Og Gene Munster er krystalklar i sin anbefaling. ”Det kan være, at Facebook-aktien stadig falder en smule, men der er store muligheder i prisen netop nu,” siger han til CNBC. Han garderer sig en anelse ved at sige, at man også kan vente en måneds tid, men anbefalingen er selv efter amerikanske standarder præcis – og dristig.
Det er Facebooks arbejde med en ”want button”, der er tænkt som den joker, der kan stikke ”like-knappens” es. Hvis man kan få 900 millioner til at bruge ”want-knappen”, og dermed overføre et produkt til en fiktiv ”jeg-vil-købe-liste”, har man noget konkret, stort set alle virksomheder vil elske.
Det morsomme ved rygtet om ”want-knappen” er, at det har eksisteret siden juni, hvor det blev klart, at Facebook-aktien floppede. Siden har den ene ”analytiker” og ”ekspert” efter den anden – især i perioden 27.-30. juni – spammet æteren med rygtet om, at ”want-knappen” var lige ved at blive introduceret.
Det har dog ikke rykket effektivt ved Facebook-aktiens kurs, men håndteringen er lige så smukt orkestreret, som Apples fremragende lækager omkring lanceringen af nye produkter.
Men måske er der noget om snakken? I løbet af weekenden er Facebook-aktien flyttet ind på en række investerings-sites ”top-30” eller ”top-50” lister over ”undervurderede værdipapirer”. Måske ligger formuen begravet her?