Allestedsnærværende Facebook er på vej med en ny version af det populære sociale netværk, som får navnet “Facebook at Work”.

Ifølge Financial Times er inspirationen til den nye Facebook-version fundet hos et af de andre sociale netværk: LinkedIn.

– Facebook arbejder i al hemmelighed på en ny hjemmeside kaldet “Facebook at Work”, som tillader brugerne at chatte med kolleger, opbygge kontakt med professionelle samarbejdspartnere og udveksle dokumenter med hinanden, skriver Financial Times.

I oktober fremlagde Facebooks grundlægger og chef, Mark Zuckerberg, en plan om at investere i fremtiden frem for i kortsigtede projekter. I den forbindelse sagde Zuckerberg ifølge AFP.

“Vi vil fortsat forberede os på fremtiden ved at investere aggressivt, forbinde folk, forstå verden og bygge fremtidens generation af computer-platforme. Vi har en lang rejse foran os, sagde Mark Zuckerberg.

Det er kun en måned siden, at Facebook også færdiggjorde opkøbet af taleapplikationen WhatsApp, som kostede Facebook omkring 1,5 mia. dollar.

/ritzau/