En stor del af landets fædre mister chancen for at modtage kommunal post om deres børn fra den 1. november, når myndigheder kun må sende breve til e-Boks.

De fleste børn er nemlig tilknyttet mødres CPR-numre, så kun mødre får den digitale post, selv om begge forældre har forældremyndighed, skriver metroxpress.

– Hvis kommunens psykologer eksempelvis indkalder begge forældre til et møde om et barns adfærdsproblemer, vil kun en forælder få besked, erkender Ole Hansen, Kommunernes Landsforening.

– Vi har desværre nok glemt det, forklarer han om IT-brøleren, der betyder, at kun typisk mor vil få post.

Fædre har i Ligebehandlingsnævnet på det seneste fået ret i, at kommuner bryder ligestillingsloven, når de kun sender post til mødre.

Metroxpress