De 375.000 HK-medlemmer skal have færre medlemsblade i fremtiden. Det vedtog HK-kongressen i går. Hvert medlem får idag typisk fire-fem blade fra HK. Forslaget betyder, at der fremover kun vil komme et blad med både specialstof og fællesstof. HK bruger idag 66 mio. kr på bladudgivelser om året og forventer at spare 20 mio. kr. som følge af reduktionen.