Den 19. marts næste år dumper et nyrenoveret Nyhedsmagasinet Ingeniøren ind af brevsprækken hos bladets læsere. Og godt en måned senere toner et genfødt Ingeniøren-net frem på skærmen. Begge dele er et resultat af en helt ny tostrenget forretningsmodel for et af landets største fagblade. I fremtiden vil bladet have to indtægtskilder: En abonnementsordning og annonceindtægter. Udover en forbedret økonomi er det også meningen, at bladet skal have en ny og forbedret identitet.
Målsætningen er at Ingeniøren fremover skal levere indhold i en kvalitet, som markedet vil betale. En relancering skal styrke fastholdelsen af de eksisterend e abonnenter samt fremme muligheden for at rekruttere nye abonnenter blandt andre grupper end ingeniører.
– Vi skal lave avis på en måde, så folk er villige til at betale for dem. Vi skal gå fra at være et næsten 100 procent annoncefinansieret medie til at være et medie, hvor en del af vores indtægter kommer fra salg af abonnementer. Fremover handler det om at skabe det mest attraktive blad for gruppen af teknisk interesserede, siger Ingeniørens chefredaktør, Per Westergård, der understreger, at målet er at gøre fagbladet til et nichemedie for de danskere, der har teknisk interesse. Det vil bl.a. betyde, at Ingeniøren fremover skal udvide læserskaren med nye faggrupper.
Konkret vil en af de store nye satsninger i det genskabte Nyhedsmagasinet Ingeniøren være en ny karrieresektion, som skal erstatte den nuværende amputerede Jobsektion. Den nye sektion skal sætte fokus på ledelse, uddannelse og karriere – og være brugbar læsning, uanset hvor i sit liv, læseren befinder sig. Desuden er en arbejdsgruppe i ful d gang med at vurdere de nuværende sektioner i bladet. Det vil bl.a. betyde en ny fordeling og prioritering af stofområder og en stærkere erhvervsorientering. Samtidig bliver foreningsstof styrket gennem to sider bagest i karrieresektionen med informationer om forening, regioner og selskaber. Siderne præsenteres som ”IDAvisen”, og layoutes så de fremstår klart anderledes end avisens øvrige redaktionelle indhold.
Til at binde fornyelsen sammen vil Ingeniøren lancere et nyt design, der skal tydeliggøre indholdsmæssige ændringer og gøre bladets stil tidssvarende. Samtidig skal det fjerne uhensigtsmæssige elementer i det nuværende design.
Relanceringen af Ingeniøren bliver positivt modtaget af professor i journalistik ved Syddansk Universitet, Anker Brink Lund, der har særlig fokus på fagblade.
– Organisatorisk forekommer løsningen fornuftig. Abonnementsbetaling har traditionelt været den måde, printmedia sikrede deres redaktionelle frihed. Men hidtil har danske fagblade gennemgående været lidt for afhængige af annoncemarkedet eller fagpolitiske bevillinger, siger Anker Brink Lund, der mener, at det omkring det indholdsmæssige er for tidligt at komme med en skråsikre vurderinger.
– Men satsningen på journalistisk nærhed og community forekommer velvalgt. Fagpressens kerneydelse er netop at servicere virtuelle netværk som målrettede niche-medier, siger Anker Brink Lund.



BOXIngeniørens økonomi har hidtil overvejende været baseret på annonceindtægter, men fremover betaler Ingeniørforeningen 13 mio. kr. årligt i abonnement for de 61.000 eksemplarer af bladet, der hver fredag hidtil er blevet leveret gratis alle IDAs medlemmer. Derudover har bladet hidtil haft 8.000 betalende abonnenter.
Det er den voldsomt ændrede markedssituation for stilling sannoncerne, som har fået Ingeniørens bestyrelse til at introducere den nye tostrengede forretningsmodel.
Mens bladets 2. sektion for blot et par år siden bugnede med jobannoncer, er hovedparten i dag flyttet over på nettet. Dermed forsvandt en væsentlig indtægtskilde for Ingeniøren A/S, der i 2001 omsatte 50 mio. kr. på stillingsannoncer, mens tallet i 2002 faldt til 24 mio. kr.
Tabet på stillingsannoncerne gav Ingeniøren A/S så store økonomiske problemer, at virksomheden var tvunget til at skille sig af med flere end hver tredje medarbejder, skære
bladets Job-sektion ned fra otte til blot én ugentlig side og reducere omfanget af stofområder i 1. sektion. Herudover tabte bladet det meste af sin egenkapital.
Da Ingeniøren A/S’ 2002-regnskab var gjort op, viste det et underskud på 16 mio. kr. ud af en omsætning på 82 mio. kr. Ved udgangen af 2002 besluttede IDA derfor at genskabe Ingeniøren A/S’ aktiekapital, og skrev en check på 10 mio. kr. til bladet. Et driftstilskud på cirka 6 mio. kr., som bladet fik s tillet i udsigt, blev der dog ikke enighed om i Ingeniørforeningen. Men det var ikke en holdbar situation. Derfor blev Ingeniøren A/S’ bestyrelse bedt om at udarbejde en strategiplan. Heri er et væsentligt element, at kun gennem øgede abonnementsindtægter vil det være muligt at genskabe bladet i en kvalitet, der svarer til før annoncekrisen.