De fleste danskere kender de lidt skæve reklamer fra fagforeningen Business Danmark med dukker og reggae-inspireret musik, der i en årrække har huseret på flere forskellige medieplatforme, orkestreret af We Love People.
Nu er en ny kampagne på trapperne, denne gang i hænderne på We Love Peoples kreative crowdsourcing-sidekick, afdelingen Cosmic People, der fornylig blev til en selvstændig virksomhed. Peter Stenbæk er hovedkreatøren bag.
Kampagnen, der hedder ”Business Fitness”, er udformet som et sangunivers med udgangspunkt i en af tidens helt store sundhedstrends, fitness.
Andreas Lange, kontaktdirektør og partner i CosmicPeople, siger:
– Vi har haft en række strategiske tanker i udvikling af den nye kampagne. Vi har haft fokus på virkelig at differentiere os i et marked, hvor der er mange aktive konkurrenter, og vi har taget udgangspunkt i at udvikle en kreativ oversættelse af mulighederne ved et medlemskab af Business Danmark.
Og der er tungtvejende grunde til at holde fast i universet.
Never change a winning game
– Vores tidligere arbejde med kommunikationsplatformen har skabt stor impact og har haft positiv effekt på stort set alle vores nøgletal. Især har vi oplevet en meget tilfredsstillende medlemsfremgang og løftet vores kendskab markant. Derfor laver vi nu en ny kampagne under denne platform, siger Søren Hanager, der er ansvarlig for kommunikation, salg & marketing i Business Danmark.
Om ideen bag den nye eksekvering, fortæller Andreas Lange:
– Konceptet tager udgangspunkt i en af tidens centrale trends, da vores målgruppe gerne vil signalere sundhed, overskud og kontrol. Business Danmarks målgruppe er netop overrepræsenteret i denne sammenhæng, hvor der er en klar tendens til, at det er væsentligt at være fysisk aktive. Dette har vi oversat til, at i ”Business Fitness” klargøres forretningsmanden og -kvinden til hverdagens pres og konkurrence. Her får Business Danmarks medlemmer hjælp til netværk, jobmuligheder og karriererådgivning.
Den nye kampagne går i luften fra på mandag den 15 februar i biografen, online på print og i radioen, og Søren Hanager ser frem til premieren på mandag:
– Vi glæder os meget til at gå i luften med den nye kampagne, som vi tror har et stort potentiale. Endvidere ser vi frem det videre samarbejde med CosmicPeople, og ikke mindst til at gøre brug af deres innovative og kreative crowdsourcing-processer, siger han.
Du kan besøge CosmicPeople her – og tage et smugkig på de tre nye Business Danmark-film her.
Netværk
Jobkanon
I gang igen