I “Markedsføring” nr. 7 bragte vi i denne rubrik et uddrag af den nye professor Anker Brink Lunds tiltrædelsesforelæsning på Copenhagen Business School (Mediemarkedet i ny belysning). Den 15. april kunne den nye professor forelægge de første resultater fra det forskningsprojekt, som var igangsat i hans tid som professor i mediesociologi ved Institut for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense. En del af dette projekt har drejet sig specielt om fagpressens rolle i det danske demokrati – herunder en grundig analyse af fagpressens placering i den journalistiske fødekæde.
Hovedresultatet af denne analyse er, at fagpressen er et undervurderet nyhedsmedie i mere end én forstand. For det første er det langt fra altid, danske journalister fra dagspresse, radio og tv husker at kreditere fagblade, når de låner stof eller ideer til dagens historier. Ofte går der adskillige uger, før en idé eller en kilde dukker op i en sammenhæng, som til forveksling ligner den, som et fagblad en måneds tid tidligere havde præsenteret. For det andet er der en stor mængde råstof i fagpressen, som journalister ved andre medier slet ikke stifter bekendtskab med. Blandt andet fordi de ikke ved, hvor de skal lede. Men også fordi mange fagblade forsømmer at gøre opmærksom på deres gode historier uden for egne nicher i snæver forstand.

Fagpressen – et dobbeltproblem

Som fremhævet af Anker Brink Lund står vi over for et dobbeltproblem, når fagpressen skal vurderes som aktiv deltager i den kollektive produktionsproces, som går under fællesbetegnelse n aktuel nyhedsformidling. På den ene side skjuler de øvrige medier ofte sporene, når de henter inspiration fra fagpressen. På den anden side er det kun en begrænset del af fagbladenes kostbare originaljournalistik, som sætter sig mærkbare spor i andre medier. I den sammenhæng spiller emnevalget en afgørende rolle. Der er størst chance for at blive citeret, hvis fagbladene spiller aktivt med i aktuelle debatter. Fagblade som Dagens Medicin, Arbejdsmarkedspolitisk Agenda og Ugebrevet A4 er gode eksempler på det. Andre redaktioner vurderer strategisk, hvilke emner der er interesse for i den nærmeste fremtid. Fagblade som Folkeskolen, Børn og Unge og Danske Kommuner er ferme til at læse tidsånden og derved påvirke den massemedierede dagsorden på deres interessefelter. Men lang produktionstid sætter for mange andre fagblade grænser for, hvor dugfriske udspillene kan blive.
Samtidig gjorde Anker Brink Lund opmærksom på, at der er en række stofområder, som glimrer ved deres fravær. Det gælder eksempelvis fagblade m ed fokus på byggeri og handel, som kun i begrænset omfang vækker opmærksomhed blandt andre medier. Heller ikke fagblade knyttet til miljø, kunst og kultur opnår tilstrækkeligt med citationer efter Anker Brink Lunds mening.
I forskningsrapporten lægges op til, hvordan fagpressen kan løse sit dilemma. Det fremgår heraf, at redaktionerne bør forholde sig konstruktivt til følgende tre målsætninger: 1) redigerede fagligheder er vigtige end dagsaktuelle nyheder, 2) niche-dominans bygger på oplevet relevans, 3) Chancen ligger i alliancer.
I forbindelse med sidstnævnte målsætning anføres to eksempler: Dagens Medicin, der tilbyder eksklusive genbrugsaftaler med vekslende partnere i den journalistiske fødekæde og Computerworld, der har en ugentlig side i MetroXpress. Andre forslag går ud på at samarbejde med fagblade i andre lande m.a.o. internationale alliancer, og professionelt brug af web-journalistik.
Kort sagt: Hvis fagpressen ikke bliver bedre til at udnytte chancerne i alliancerne, må man nok lære at leve med, a t samlere og jægere i den journalistiske fødekæde planker et stigende antal fagbladshistorier – uden at kreditere byttedyrene.