Interessebanken Fairgain, der tidligere var ejet af investorer, er blevet overtaget af medarbejderne som samtidig har skudt en del penge i projektet. Udover at lønningerne er lagt om er der også kommet en ny ledelse i firmaet, som kun knap er fyldt et år. Medarbejderne ejer nu 75 procent af firmaet. Den resterende andel ejes af eksisterende investorer.
Fairgain har nu samlet 75.000 medlemmer i deres interessebank, en forøgelse på 35.000 i løbet af det sidste halve år. Det høje antal af medlemmer skyldes partnerskaber med Muskelsvindfonden og Groupcare.
Indtjeningen til Fairgain kommer udover indtjening med annoncer også via salg af et softwareprodukt til udlandet, som gør det muligt at køre et annoncesamarbejde med forskellige databaser. I den forbindelse har Fairgain bl.a. lavet samarbejde med de to sites Chilinet og Dating.
Adm dir. af Fairgain, Monika Svanberg, vil ikke oplyse om Fairgains indtægter, men understreger, at man er tæt på breakeven.
jür