”Ved at handle i Fakta kan man på årsbasis spare, hvad der svarer til en ekstra ferie for hele familien (baseret på to voksne og to børn).” Det fortæller Faktas indkøbsdirektør Stig Laursen på kædens hjemmeside.
Og nu kan man så passende bruge besparelsen til at købe ekstraferien – i Fakta.
Discountkæden har nemlig indgået en aftale med rejseselskabet DTF Travel om et nyt koncept for salg af rejser.
Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at man kan købe en rejse, når man alligevel er inde for at handle i Fakta.
Det fungerer på den måde, at man vælger et rejsebevis i forretningen til henholdsvis en, to eller tre hotelovernatninger for to personer. Når man har betalt rejsebeviset ved kassen, aktiveres en kode, som man efterfølgende skal indtaste på www.faktaferie.dk.
På hjemmesiden kan man så vælge mellem et antal rejsemål i Danmark og i udlandet og købe sin ekstraferie der. Det tager kun 5 minutter.
sit