Det tog sin tid og flere gennemvisninger, før panelet i Markedsførings Karakterbog var helt på det rene med, hvad Falck rent faktisk sælger, i den første film efter sikrings-koncernens skift af reklamebureau. Der er mange skilte til sidst, og – viste det sig – også mange produkter.

– Der er lang vej hen, men når man tager i betragtning, at Falck prøver nye produkter af i kommunikationen, så klarer filmen sig faktisk forbløffende godt, sagde Claus Buhl, mens Lisbeth Mundrup tilføjede: – Vi har tidligere testet en Falck-film til Karakterbogen. Den handlede om autohjælp, og opnåede en meget høj branding – en af de højeste, der er målt. Man må konstatere, at Falck er lig med autohjælp, og at resultaterne ikke er lige så gode, når de prøver at kommunikere noget andet.

Hun rejste dog samtidig spørgsmålet, om de fleste ikke uvlkårligt vil tænke på Falck i forbindelse med brandslukning. Konklusionen på den diskussion blev dog, at man sagtens kan forestille sig andre firmaer – som f.eks. forsikrings-selskaber – tilbyde en brandsluknings-pakke som den, der bliver tilbudt i filmen.

Aktuelt er der tale om den film, hvor en dreng gennem vovehalse i ET fjernsynsprogram får kreative ideer om, hvad man kan bruge et stearinlys, en krans i vinduet og hans lille-søster til.

Filmen opnår en middel score med en absolut fornuftig branding. Resultatet har ydermere den kvalitet, at kun 1 pct. svarede generisk “brandslukning”. Falck-navnet trænger således absolut godt igennem. Brandingen er klart stærkest hos de 25-34 årige samt faglærte arbejdere. Her bliver branding-karakteren 11.

På ad-liking opnår filmen den klart bedste score hos de yngste målgrupper fra 15-24 år og 25-34 år.

Anders Høiris kunne vældig godt lide filmen.

– Jeg synes, det er en velkomponeret historie med en præcis fokusering på den problemstilling, Falck har over for familien. Den får ikke den samme ad-liking og kendskab, når den er uden for Falcks kernekompetence. Det er også en relativt kompleks historie, så på den baggrund er resultaterne rimeligt gode.

Han har selv købt et Falck Family produkt som direkte konsekvens af filmen.

Panelet havde også en diskussion, om filmen bevæger sig på kant med det tilladelige ved at skildre et barns mulige fantasi, der – hvis forsøgt realiseret – vil være forbundet med betydelig fare.

Det var dog ikke en bekymring, som panelet havde.

– Børns fantasi er meget mere grotesk, end den skildres i filmen. Desuden er det ikke børn, der tænder ild i danske hjem, sagde Claus Buhl, mens Lisbeth Mundrup anførte, at filmen henvender sig til folk, der er fokuseret på sikkerhed.

Claus Buhl: – Hvis man skal klandre Falck for noget, så skal det være, at man slår på en oplevet usikkerhed frem for en reel. For et så stærkt brand, der henter os, når vi ringer 112, kan man godt forvente en vis redelighed.

Anders Høiris havde ikke problemer med filmens indhold – hverken i forhold til om den bryder grænser eller spiller på frygt.

– Jeg synes den har humor uden at anvende frygt. Den holder en fin blaance og befinder sig på den pæne side af grænsen.