Ansvaret for udvikling og markedsføring af Falcks produkter er overtaget af Falcks hidtidige privatsalgsdirektør Carsten Udsen, der således er blevet udnævnt som salgs- og marketingdirektør.
Ændringen kommer som følge af, at den hidtidige marketingdirektør, Jan Bisbjerg, har forladt Falck
Carsten Udsen kom til Falck i slutningen af 2001 og har siden været med til at lancere fire nye abonnementer til det private marked – Falck Family, Falck Bolig, Baby Falck og senest Falck Sport.
Før han kom til Falck, var Carsten Udsen ansat i henholdsvis Tryg og ALKA som underdirektør.