Landets topchefer bebuder en benhård lønkurs i de kommende fem år for at genoprette konkurrenceevnen, viser Børsens kvartalsvise konjunkturundersøgelse, som 679 topchefer har svaret på.
Over halvdelen af topcheferne i Danmarks største virksomheder forventer, at lønningerne i de kommende fem år vil stige mindre end inflationen. Kan arbejdsgiverne også forhandle sig til så små lønstigninger, er der lagt op til et årelangt fald i reallønnen.
– Statsministeren nævnte i sin nytårstale, at Danmarks konkurrenceevne er blevet forringet med 20 pct. i de seneste ti år. Det er helt essentielt for jobskabelsen i Danmark, at der bliver rettet op på dette,” siger adm. direktør Lars Frederiksen, topchef i fødevarevirksomheden Chr. Hansen med en omsætning på 5 mia. kr..
Kun 4 pct. af topcheferne forventer, at lønningerne vil stige mere end inflationen i de kommende fem år.
Børsen